Annonce

Annonce

Svar: Madproblemer - 3 år


6. oktober 2010

Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære frustrerede mor

Der er ikke noget mere frustrerende end når børn ikke spiser, vi ved jo hvor vigtigt det er for deres velbefindende og derfor bekymrer det os, når de lukker munden og skubber maden væk ...

Der kan være rigtig mange årsager til at børn ikke vil spise og det er svært at sige, hvad der præcist sker hos jer. Jeg vil gerne dele lidt tanker med jer og så må I selv vælge til og fra, hvad der kan være årsag eller forklaring i jeres familie ...

For det første grundlægges gode spisevaner, når barnet er helt lille og det er meget vigtigt at få introduceres fast føde, når barnet viser signaler om at være parat - man skal altså ikke komme for tidligt i gang og man skal heller ikke komme for sent i gang.

Så er det også sådan at børn i 7-8 måneders alderen har en naturlig lyst til at smage og putte i munden og de vil ofte gerne tygge på mad. Det skal man udnytte og sundhedsstyrelsen taler direkte om at der her er et vindue, man skal benytte sig af - det vil sige en periode, hvor barnet er mere åbent og modtagelig for ny konsistens og ny smag.

Derfor er det ret vigtigt at man når børn er under 1 år forsøger at introducere så mange forskellige fødevarer som muligt, for når barnet først bliver 1 år, så begynder det naturligt at spise mere og mere selektivt. Lysten til at putte i munden og smage forsvinder og barnet finder det interessant at undersøge maden på anden måde - f.eks. er det mere interessant at smatte det ud mellem fingrene, smide det på gulvet eller vælte sig glas med mælk ...

Og her spiller det så også ind, hvordan I forældre reagerer. For der er ingen tvivl om at, når børn lukker munden for skeen, så kommer der en reaktion fra forældrene. Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.

Og det er ganske forståeligt, for som forældre så ved vi jo at det er vigtigt at børn spiser, at det er vigtigt at de vokser og tager på og et eller andet sted er det jo også relevant nok, da børn nødigt skulle få en spisevægring som ender med at kræve indlæggelse.... Det er dog sjældent nødvendigt:)

Men det man opnår er, at barnet meget hurtigt finder ud af at det ved at knibe munden sammen kan blive centrum for middagsbordet og hvem vil ikke gerne være det ...

Børn vil naturligt stille og roligt udvikle mere og mere egen vilje og spirende selvstændighed og de vil naturligt også prøve mere og mere grænser. Det at lukke munden, skubbe maden væk osv. er naturligt en måde at markere "jeg bestemmer også" og hvor man kan tvinge en ren ble på barnet, tvinge dem til at få tøj, sko osv. på, sågar tvinge dem til at blive vasket selvom de ikke vil - ja så kan man ikke tvinge dem til at spise. Og det er faktisk det eneste sted, hvor barnet virkelig kan sætte egen vilje igennem. Det er et eller andet sted, det største "magtmiddel" børn har og det provokerer dig vildt! :)

Hvordan vi spiser, ritualer omkring måltidet, maden vi indtager, tidspunkter osv. har også stor betydning. Børn har brug for at få mad på faste tidspunkter, de skal hjælpes til en rytme, hvor de også begynder at få lidt fornemmelse for, hvad det vil sige at være mæt og være sulten.

De har brug for at det er hyggeligt og dejligt at spise, det skal forbindes med noget rart og det er vigtigt at spise sammen og prioritere spisetiden.

Maden skal være indbydende, den skal smage af noget, der skal være farver på tallerkenen og det skal se appetitligt ud. Med den alder jeres ældste dreng har nu, så skal maden være serveret adskilt, han vil vide, hvad ...


Annonce

... han spiser og han vil kunne vælge selv.

Maden skal også være overskuelig, det er bedre at spise lidt og tit end få og store portioner og en godnatgrød er helt okay inden sengetid - også selvom barnet ikke har spist særlig meget til aften, måske netop derfor ...

Det spiller ind, hvordan I selv har det med at spise? Nyder I mad, kan I lide mad og taler I om mad, fødevarer, prioriterer I mad i jeres liv? Vi er jo forskellige her - hvis vi som forældre selv er meget kræsne, hvis man som forældre har haft en spiseforstyrrelse, hvis mad er noget der bare skal overståes og ikke noget der prioriteres særlig meget - ja det hele vil påvirke barnets spisevaner.

Er der en hyggelig stemning ved bordet om aftenen. Spiser I og koncentrerer jer om det, dug på bordet, lys tændt, taler om dagen og alle oplevelserne, griner og hygger sig - eller foregår måltidet mest med fjernsynet kørende og fokus på nyhederne eller andet ... Også det vil påvirke barnets spisevaner.

Er jeres dreng og har han selv været med i forberedelserne til mad og det at spise? Fra man er ca 1½ år kan man sagtens være med - dække bord, komme salat og grøntsager op i en skål osv. Og med den alder han har nu, kan han sagtens være med til at lave aftensmad. Hvis man selv er med og det betyder noget at man deltager, så spiser man ofte også lidt mere ...

Bruger han maden til at blive set - er I opmærksomme nok på ham i dagligdagen, ser I ham, anerkender I ham, husker I at fortælle ham om alt det gode han gør og hvorfor lige præcis han er noget særligt. Nu er der kommet en lillebror til og en måde at få opmærksomhed på, kan jo som sagt være ved at lukke munden og skubbe maden væk ...

Har han været eller kan han være syg og derfor have nedsat appetit. Har han haft ondt i halsen, kvalme, oplevet at spise og kaste op og forbinder derfor maden med noget ubehageligt? Også sygdom kan være årsag til at han synes det er svært eller ikke rart og han kan have brug for særlig støtte til at synes det er okay igen ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvad sker der hos bedsteforældre, hvad sker der i børnehaven, siden han forbinder det at spise med noget ubehageligt der? Er han meget blufærdig - bryder han sig ikke om at nogen kigger på ham, når han spiser, så skal han måske hjælpes der og have mere madro, mindre fokus. Hjemme vil han måske en gang imellem så også nyde, at få lov til at sidde og spise færdig selv - også selvom det tager ham næsten en time, hvis han nyder det og har brug for det, så er det jo fint ...

Årsagerne kan være mange - men mit råd til jer, er at I nu begynder at tage jeres dreng med i forberedelserne til mad. Han skal hjælpe med at dække bord, han skal hjælpe med at lave maden og det skal være hyggeligt at spise. Han skal have samme mad som I andre, men der skal altid være mindst en ting, som han kan lide og som han naturligt kan gå igang med at spise og han skal have madro. Forsøg ikke at gøre for stort et nummer ud af det.

Lillebror skal have 2 måltider skemad dagligt og stadig ammes ved siden af. Grød til frokost og grøntsagsmos til aften, vand af kop. Det er fint, hvis han spiser 1/2-3/4 dl - det vil være en fin mængde i forhold til hans alder. Du må gerne variere så han får noget forskelligt hver dag, så der hele tiden er noget nyt og spændende, nye smagsoplevelser :)

Grød kan være majsgrød, risgrød, hirsegrød, boghvedegrød og quinoa og som topping kan du bruge forskellige frugtmos eller bærmos - det kan være hjemmelavet eller mos fra glas.

Grøntsagsmos skal I starten være de lidt milde grøntsagstyper som kartoffel, gulerod, blomkål, squash, broccoli og bliver mere og mere varieret, når jeres dreng bliver ældre :)

Du kan få inspiration i babykøkkenet her på siden :) Og ellers må vi tage lillebrors spisevaner hen af vejen ...

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce