Svar: Snart 2 år og går ikke
Hej med dig
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres dejlige datter :)
Ja - hun skiller sig ud, i forhold til sine jævnaldrene kammerater - det gør hun motorisk og det gør hun i forhold til sin allergi. Og jeg kan godt forstå du synes det er hårdt og bekymrer dig om fremtiden, for det er svært, at se ens barn udvikle sig i eget tempo, men det vigtigste er at hun udvikler sig, at du kan fornemme at der hele tiden sker en bedring, en udvikling med hende og det lyder som om at det er tilfældet, hun skal bare have mere tid.
Jeres datter er blevet undersøgt og set på af flere læger og man har ikke umiddelbart kunne finde en årsag til at hun udvikler sig som hun gør ... Det må du prøve at holde fast i og sige til dig selv, at hun skal have mere tid, men at hun nok skal lære det hele hen af vejen og så skal I naturligvis give hende den støtte og behandling som hun har brug for, netop for at udvikle sig og blive styrket, der hvor hun har ekstra brug for hjælp og støtte.
Du spørger hvad betydning det kan have på sigt, at hun adskiller sig fra sine jævnaldrene - og det kommer jo helt an på, hvordan det videre går hende ... Det er meget svært at svare på, for ingen af os kan jo se, hvad der sker i fremtiden:)
Men der er intet som tyder på, at jeres datter ikke nok skal lære det hun har brug for og at hun omkring skolealder 5-6 år godt kan være helt alderssvarende og følge med de andre. Måske vil hun have glæde af at starte i skole et år senere, netop for at få lidt mere motorisk styrke og være mere på niveau med sine klassekammerater, men vil så der fint kunne følge med. Det vil i hvert fald være mit bud.
Jeg vil derudover foreslå jer at I stadig har kontakt med fysioterapeuten og/eller evt. kontakter en ergoterapeut, f.eks. en som er uddannet til at hjælpe børn med sansemotoriske problemer. Det kunne godt være en støtte til jeres datter ...
Derudover vil jeg også anbefale jer at gå i svømmehallen med hende, hvor hun kan bevæge sig i vand og bruge sin krop på en anden måde. Det vil styrke hende på mange måder ... Jeg ved at der er en svømmehal, hvor I bor, men om man kan gå til svømning med sit barn der, ved jeg ikke .. Men overvej om det er en mulighed, alternativt at tage af sted med hende selv, for at se om ...
... ikke det kan hjælpe hende :)
Og så skal I naturligvis også prøve at lave ting med hende hjemme, som kan styrke hende motorisk. Det kan være at hoppe og trille på en stor gymnastikbold, en lille indendørs trampolin, det er at gynge hende frem og tilbage, vende hende på hovedet, lade hende lave koldbøtter på en stor madras på gulvet osv. I skal støtte hende i at balancere, gå på kantstene, hoppe op på store sten, træstubbe og hoppe ned igen osv. Tag hende også med ud at sejle (hvis I gør det, hvor I bor) så hun bliver vugget og bevæget - jo mere bevægelse hun kan udsættes for, jo bedre er det for hende.
Hjælp hende med at tage kontakt og være med, selvom det er svært for hende og I kan se at hun trækker sig. Hun har en alder nu, hvor børnene ofte begynder at lege forskellige rollelege og I kan hjælpe hende med at finde en rolle, som hun kan klare og samtidig være med i legen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så skal I styrke hendes selvværd og give hende følelsen af at hun er noget ganske særligt og kan en masse - fordi hun lige præcis er den hun er. Det er vigtigt at hun føler sig stærk indeni, så kan hun bedre klare evt. modgang ...
Med hensyn til hendes allergi, så vil hun naturligt også skille sig ud ved børnefødselsdage osv. fordi hun ikke bare kan spise det samme som de øvrige børn. Men prøv ikke at gøre det til et problem, det er jo sådan situationen er og noget I alle må vænne jer til ... Det vil sandsynligvis blive sådan, at du skal give hende mad med hjemmefra eller til de nærmeste venner lave nogle opskrifter som de kan følge - de fleste andre børn kan jo godt spise det samme som jeres datter - de behøver ikke få mælk og æg, men kan godt få mad som ikke indeholder dette. Men forældrene og familierne skal jo naturligvis vide, hvad de skal lave og hvorfor.
Åbenhed er altid godt, hvis man ved hvorfor, så vil de fleste forældre også meget gerne tage hensyn. Så hvis du er åben i vuggestuen, fortæller om de problemer jeres datter har og de hensyn man må tage, så vil de fleste forældre tage positivt imod dette og vil gerne støtte og hjælpe. Men får man ikke noget at vide, så 'er hun besværlig' og forståelsen og hjælpen kan mangle. Så vær åben omkring det, så hjælper I hende godt på vej :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.