Svar: Far kan stadig ikke putte og trøste om natten

---

Kære Søvnige mor

Planen for dagen ser umiddelbart fin ud, men med den alder din datter har nu, vil det være rigtig godt, at du begynder at give hende mere mad i stykker, brødhapsere, kogte grøntsager, pastaskruer og lignende som hun nu selv skal igang med at spise. Det lyder dog ikke som om at jeres datter vågner og søger jer om natten, fordi hun har brug for væske eller mælk ... derimod handler det sandsynligvis om måden hun falder i søvn på og det handler om søvnassociationer.

Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Faste rutiner eller ting, vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget og være i tæt favn med mor eller far. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Som jeg læser dit brev, så får din datter flaske og falder herefter i søvn tæt ind til dig, i din favn. Det er trygt og lyder omsorgsfuldt og dejligt, men det er sådan, at det som er startet som noget godt og hensigtsmæssigt kan udvikle sig til at blive uhensigtsmæssigt og det er nok ved at ske hos jer. Hvis din datter med den alder hun har nu, er afhængig af at være i din favn for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Så vil man nemlig kunne komme ind i den problemstilling der ligger i at din datter ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du har hende tæt på dig hele natten igennem...

Det er fint at du giver hende flaske inden hun skal sove, det er et reelt behov for mælk og naturligt at det indgår som en del af hendes putteritual. Men hun bør ikke falde i søvn i din favn. Det er vigtigt at hun lige når at registrere hvor hun bliver lagt, og det er også vigtigt ...

---

---

... at hun falder i søvn der, hvor du ønsker hun skal sove. Det er således uhensigtsmæssigt hvis du lader hende falde i søvn i din seng og når hun så sover, så flytter du hende.

Så længe hun ligger hos dig i din seng, tæt sammen med dig eller du vugger hende i søvn i din favn, så vil hun naturligt søge dig igen og igen - og falder hun i søvn i din seng og du så flytter hende, så vil hun blive ked af det og frustreret, fordi hun vågner op og registrerer at hun nu er et andet sted og vil ikke kunne sove videre, før hun atter mærker at du er der ...

Jeg plejer at sammenligne det med at du falder i søvn ved siden af din mand, du forventer naturligt at han så ligger hos dig om natten. I løbet af natten vågner du op flere gange, du registrerer det ikke, men din underbevidsthed registrere at alt er som da du faldt i søvn. Du sparker dynen lidt af, trækker den op og om dig, drejer dig, skifter stilling og du putter din ind til din mand .. Hvis han er væk, så vågner du lidt mere op, du lytter - er han mon gået på toilettet, hvis du kan høre ham falder du måske til ro igen, hvis han er helt væk og alt er stille, så våger du yderligere op. Du bliver urolig, forstår ikke hvor han er blevet af, kan du ikke høre ham eller reagerer han ikke på din kalden, så stiger du ud af sengen og leder efter ham. Han er din søvnassociation, han skal være der ellers er der noget galt.

---

---

---

Sådan er det også for din datter. Når hun falder i søvn tæt omsluttet af dig, så vil hun naturligt sikre sig at du stadig er der hele natten igennem, når hun har sine små naturlige opvågninger. Hun vil savne dig, savne din nærhed og hun vil vågne, være urolig, græde, søge din nærhed og kontakt hele natten igennem og vil naturligt ikke kunne sove uden at få dette igen.

Derfor er løsningen hos jer, at hun nu lærer at sove uden at være i tæt favn, men stadig med jeres beroligende lyde, hænder, vugge hende lidt imens hun ligger i sin seng osv. så hun stille og roligt lærer at sove der, hvor I ønsker hun skal sove og kommer væk fra dobbeltsengen :)

Jeres datter søger dig, fordi du er hendes søvnassociation, du er det hun forbinder med tryghed, når hun skal sove. Du kan godt erstattes af far, når du ikke er hjemme, fuldstændig ligesom du også kan sove hos andre, uden din mand - men du sover bedst, hvis han er der og hun sover også bedst, hvis du er der :)

Håber ovenstående forklarer lidt om hvad der sker hos jer og hvordan I kommer videre - fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---