Brev:
Ked af ny børnehave
Kære Helen
Jeg skriver til dig vedrørende vores femårige dreng, som har det svært for tiden. Han har været igennem nogle drastiske forandringer den seneste tid. Blev storebror for 4 måneder siden, flyttede 15. august fra vores lejlighed på Nørrebro til vores kolonihavehus i Ballerup i 1½ måned, for derefter at flytte i hus i Hillerød d. 1. okt. og starte i ny børnehave d. 5. okt.
Med andre ord har vi rykket hele hans tilværelse op med rode, og der selvfølgelig ikke noget mærkeligt i, at han reagerer. Jeg har så frygtelig dårlig samvittighed, men vi ville gerne flytte i hus og ud af storbyen, inden han skal starte i skole næste sommer. Og så gik det bare lige pludselig stærkt, da vores lejlighed blev solgt på under en uge.
Han har egentlig klaret det hele i stiv arm, men sagen er den, at han er meget ked af sin nye børnehave. Det startede ellers fint med, at han allerede i løbet af den første uge blev rigtig gode venner med en dreng, som også lige er startet.
Men i den anden uge gik det galt. En dag fandt jeg ham i et lille lukket rum med meget høj musik siddende helt op i hjørnet fuldstændig opløst i tårer. I rummet befandt sig fire andre drenge, deriblandt hans nye ven. De dansede og legede diskotek til den høje musik. Der var ingen voksne, der kunne høre eller se, hvad der foregik i rummet, så jeg ved ikke, hvor længe han har siddet og grædt.
Da jeg spørger de andre drenge, hvad der er foregået, fortæller de, at min dreng slår, og at de ikke vil have ham med i legen. Min dreng fortæller, at det er rigtigt, at han har slået, men at han har gjort det, fordi de alle fire, også den nye ven, holdt ham fast, så han ikke kunne bevæge sig og komme fri.
Den unge pædagogmedhjælper ved ikke, hvad der er foregået, udover at min dreng noget tid forinden var kommet ud fra rummet og havde grædt, men var gået derind igen. På vejen hjem fortæller min søn, at han ikke kan lide de andre drenge, fordi de hele tiden driller ham, siger, at han ikke er sej, og at de får ham til at føle sig grim. Den sidste bemærkning er ny, han har aldrig før givet udtryk for dårligt selvværd.
Næste dag tager ...
... jeg en snak med lederen, som også er pædagog på stuen. Hun er forstående og siger, at hun nok skal være opmærksom og holde øje med, hvad der sker. Jeg foreslår, at min dreng prøver at blive gode venner med sin nye ven igen, men det bliver mig som må agere pædagog og konfliktmægler, da hun blot ser passivt til. Jeg giver også udtryk for, at jeg ikke synes, at det er i orden at lade drengene være alene i et rum med lukket dør og meget høj musik, da de tilsyneladende ikke er modne nok til at kunne dette. Det giver hun mig ret i, men jeg har flere oplevet at dette er sket igen.
Efter denne episode, er situationen ligesom gået i hårdknude. Min dreng er meget ked af at skulle i børnehave, har ondt i maven om morgenen og siger, at jeg ikke må gå. Når jeg spørger pædagogerne, hvordan hans dag har været, siger de "fint", men min dreng fortæller, at han har haft en dårlig dag, er ked af det, fordi han ikke har leget med nogen. Pædagogerne fortæller, at han har andre interesser end de andre drenge, som leger med biler og dyr, hvor min dreng blot vil tegne.
Min dreng har aldrig før været særlig vild med at tegne, men nu tegner han dagen lang - også når han kommer hjem. Det skal samtidig nævnes, at min dreng var en populær dreng med rigtig gode venner i den gamle børnehave. Han blev ofte rost af pædagogerne for at være en social, vellidt og god kammerat.
Jeg har talt med flere af pædagogerne om problemet, fortalt, at jeg gerne vil have, at de hjælper ham med at blive integreret i drengegruppen, men jeg har svært ved at se, at der bliver gjort noget aktivt ved situationen og dette endda på trods af, at de har om mobning i øjeblikket. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal nå ind til dem.
Mit spørgsmål til dig er, hvad jeg kan gøre i forhold til at hjælpe og støtte min søn. Jeg forsøger at tale med ham om det, men må indrømme, at jeg også føler mig som en skurk, når jeg alligevel insisterer på, at han skal i børnehave. Det er et svært dilemma, og det gør ondt langt ind i hjertet at se sin ellers glade og udadvendte dreng være så bedrøvet.
Jeg glæder mig til at høre dine tanker.
Mange hilsner fra
en mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.
Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...
22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.
Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn
Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...
22. maj 2024 | Opdragelse | 5 år
Familie logistikken hænger ikke sammen
Kære Helen, Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på....
30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.
Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder