Svar: Tackling af stædighed og selvstændighed
Kære L´s mor
Undersøgelser tyder på, at børn der har fået nutramigen eller profylac som er de højt hydrolycerede erstatninger godt i nogle år derefter kan fortrække sure eller let syrlige fødevarer - hvor børn der ikke har fået dette, ikke har samme behov for 'syrlige fødevarer' ... Jeg ved ikke hvad type erstatning din datter har fået, men måske kunne der ligge en forklaring i at hun fravælger det søde ... om hun så vælger det sure, ved jeg ikke?
Kan hun f.eks. godt lige syltede agurker, rødbeder og asier, er hun glad for oliven og lignende lidt sure ting, så er det måske fordi hun har fået 'de syrlige erstatninger' og ikke den søde modermælk .. Bare en lidt sjov tanke at lege med :)
Men ellers er det måske fordi I ikke spiser særlig usundt hjemme hos jer og har et ret afslappet forhold til is, slik og kager. Hvis noget er forbudt, er det jo ofte mere interessant og derfor er det ganske fornuftigt at tage tingene stille og roligt - tilbyd hende at smage og vil hun ikke have det usunde, så vær I glade for det valg :) Det skal nok ændre sig med tiden ...
Måske er hun bare en pige, der går sine egen veje og ikke gør som de fleste andre og det er jo ikke nogen skam, det er bestemt en stor styrke!
Med hensyn til temperament og egen vilje ved aflevering og hentning i institution, så er det sandsynligvis flere ting der spiller ind her. For det første er det naturligt svært for hende at lave dette skift, børn har svært ved at skifte mellem at være hjemme og skulle passes ude, ligesom de har svært ved at skulle hjem igen, når de hentes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme, det er dejligt at være hos mor og det er ikke rart at blive afleveret i favnen på en pædagog. Og når man så kommer og henter dem igen, så kommer ofte en ny protest - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem...
Man taler om at der opstår et dobbelt socialiseringsrum - en lille konflikt. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, både når man bliver afleveret og når man bliver hentet igen.
For det andet, så handler det ganske givet også om at jeres datter måske har brug for tid til at lege færdig. Hun er måske ikke helt klar på at afslutte dagen, når I kommer for at ...
... hente ... Det siger jeg, fordi I faktisk fortælle, at I nogle gange siger "så går jeg igen" og så stille hun sig og vinker, det har hun det faktisk fint med ...
Det kan godt være udmærket at afprøve dette, simpelthen anerkende, at hun vil have mere tid. Hvis I kommer så sent, at det er lige inden lukketid, så går det naturligvis ikke, men kommer I f.eks. kl 15 og har tænkt "nu henter jeg hende tidligt, så kan vi køre op og handle sammen" så er det jo ikke noget i vejen for at I accepterer at lige den dag, vil hun ikke hentes kl 15 og I så siger "det er fint, så kører jeg og så kommer jeg igen, når jeg har handlet" og den dag hentes hun så kl. 16.
Det betyder også at I så skal køre igen og hun rent faktisk oplever at I køre og ikke som nu "kommer med trusler om at gøre det" uden rent faktisk at gøre det ... Og I skal her naturligvis huske at fortælle pædagogerne, at I er kørt uden jeres datter og kommer igen ... :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og det leder mig så frem til næste faktor, for måske prøver hun grænser. Måske vil hun se, hvad der rent faktisk sker, når hun bestemmer og siger I skal køre igen. Det kan for hende godt være en leg, en måde at prøve jer lidt af på. Og nogle gange vil det at I så rent faktisk gør som hun siger, udløse gråd, for hun ville jo faktisk ikke have I kørte, selvom hun sagde det ... Det kan være en måde hun søger ekstra nærhed og opmærksomhed på, netop udtryk for at hun har savnet her og har brug for at mærke jer.
Andre gange vil hun opleve, at det hun siger også har betydning og at visse ting er hun med til at styre - det kan give hende en lille tilfredsstillelse indvendig, at I ikke bestemmer alt, men at hun også har en vilje, der lyttes til ... Og atter andre gange, vil netop det måske gøre at hun så lytter til jer og gerne vil med hjem, når I kommer for at hente.
Og så vil der naturligvis også være situationer, hvor det alt andet lige bare på være som I siger og hun skal altså med og så må I bære hende ud i bilen, hylende og skrigende. Sådanne dage er der også - de hører alderen til, men de bliver mindre hvis hun fornemmer, at hendes mening og vilje tæller andre dage. Så nogle dage er det fint at forhandle, andre dage er de det voksne der bestemmer og atter andre dage, får børnene deres vilje :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor