Annonce

Annonce

Svar: Mad og vægt - 6 mdr.


28. oktober 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tommelfingerreglen er at børn fordobler deres fødselsvægt indenfor de første 5-6 måneder og at de tredobler deres vægt inden de bliver 1 år.

Jeres dreng har tredoblet sin vægt på de første 6 måneder og er derfor en stor dreng - men han har også længden med sig og svarer i længde til en gennemsnitlig 9 måneders baby ... så ja, han er godt i stand, men når man ser hans plan for dagen, så lyder det faktisk helt okay :)

Han er allerede nede på at få flaske 4 gange i døgnet og mindre bør du ikke give ham med den alder han har. Det er et reelt behov for mælk/væske at han får de flasker du skitserer i planen. Derudover spiser han 3 måltider skemad i løbet af dagen og lyder til at spise godt og være glad for mad. Han spiser mellem 1-2 dl af gangen, hvilket må betegnes som værende normalt portioner og lyder umiddelbart til at have en god evne til at regulere sit behov fint.

Han får derudover gnavemad, mad i hånden som han kan øve sig mundmotorisk på og du er bevidst om at han nu skal igang med grovere typer af mad, mad med lidt mere bid og smag - mad der stille og roligt tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Det er rigtig fint, det lyder ikke problematisk det du fortæller.

Han skal have mere kød og fisk i løbet af dagen, grovere grødtyper osv. som du beskriver, men det lyder helt fint, det du fortæller, - du har jo netop disse overvejelser med:)

Mit forslag til en dagsplan til en dreng på 6-7 måneder vil se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske med mme

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frugtmos og frisk frugt i hånden, kan også få lidt ...


Annonce

... flerkornsgrød med frugtmos som topping eller du kan vælge at bibeholde flasken her lidt endnu i stedet for at give flaske inden middagslur (se kommentarer nedenfor)

Aften 18.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere jeres mad, det kan være indmaden af en frikadelle der moses ned i grøntsagerne, lidt laks fra ovnen, en kartoffelbåd, et stykke broccoli eller lignende selv at sidde og bide i og gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30

Sen aften 23-01: Flaske


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Som sagt er det en god idé at bibeholde 4 flasker dagligt lidt endnu - jeg synes ikke du skal skære ned til kun 3 flasker dagligt før han er 8-9 måneder gammel. Det handler både om at sikre ham mælk, men bestemt også væske nok. Netop så stor en dreng, vil naturligt også have et stort væskebehov og han vil ikke kunne dække dette ved at drikke nok af en kop. Så flaskerne er et reelt behov.

Du kan derfor overveje om du vil give flasken inden middagsluren, fordi det kan give lidt ekstra plads til et måltid skemad mere om eftermiddagen - eller om det vil fungere bedre for jer at bibeholde flasken om eftermiddagen og så bare supplere med lidt frugt ved siden af. Det kan gøre at hans appetit til aften bibeholdes bedre og samtidig altså også sikre hans mælk/væske behov bedre.

Håber du kan bruge ovenstående tanker og plan videre, fortsat held og lykke med ham - og sæt ham endelig ikke på fedtfattig kost. Han har brug for den mad han får og vil ikke blive ved at tage på i samme hast. Det kan sagtens tænkes at han det næste ½ år ikke øger sin vægt med mere end 1-2 kg, så han vejer 13-14 kg, når han bliver et år. Det vil være meget sandsynligt, at det går sådan :)

Som du skriver har han jo ingen motoriske problemer, men triller fint omkring og jo mere han nu begynder at bevæge sig, jo mere vil han også forbrænde og hans vægtøgning vil stagnere :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce