Svar: Skrigeanfald om natten
Kære L
Når jeg læser dit brev, så får jeg lidt mistanke om at din datter måske har et anfald af natteskræk .. og at det slet ikke handler om selvstændighedsalder og trods ...
Natteskræk er ofte forfærdeligt for forældre at opleve, for det kan se meget voldsomt ud. Natteskræk en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn og det betyder at barnet faktisk sover, selvom det ofte ser vågen ud.
Man oplever det ofte ved, at barnet vågner med et skrig, sætter sig op i sengen, har åbne øjne, taler konfust og usammenhængende og forsøger man at trøste og berolige barnet, så bliver man skubbet væk.
Netop fordi det forekommer imens barnet stadig sover (i modsætning til mareridt, som man vågner af), så er det normalt uhensigtsmæssigt at tænde lys og tage hende op. Det vil forvirre hende ekstra meget, hvis hun vækkes og spørgsmålet er om ikke I simpelthen får vækket jeres datter, når I forsøger at berolige hende. Og når hun så vågner, så bliver hun forvirret og konfus over, hvad der sker, hvad der foregår og så er det at hun måske begynder at kaste sig rundt, skrige osv. - simpelthen fordi hun ikke forstår hvad der sker.
Mit råd er derfor at I prøver at tage det stille og roligt og ser om I ikke kan få hende lagt ned i gen og få hende til at sove videre. Lad være med at tale for meget til hende, for så risikerer I at blive en del af hendes drøm. Pres hende ikke til at blive holdt om, da hun vil afvise dette og det vil også frustrere jer selv.
De fleste børn vokser fra det, men nogle børn har det i voldsommere grad en andre ...
Giv hende en drypfri kop ved/I sengen, så hun selv kan tage sig lidt vand, hvis hun vågner og er tørstig om natten. Indfør også en godnatgrød, så I er sikre på at hun er fyldt rigtig godt op med mad inden hun skal sove og ikke går sulten i seng. Vi sover alle bedst på fyldt mave :)
Brug også tid ved sengekanten om aftenen. Sid hos hende, tal om dagen og alt hvad hun har oplevet. Der sker rigtig meget i hendes liv, som du selv er inde på ...
... og der er meget hun skal forholde sig til. Både at din mave vokser og at der komme en lillebror snart. Hun ved godt hvad en baby er, men hun ved endnu ikke hvad det kommer til at betyde, hvor meget det vil påvirke hendes hverdag. Hun hører dog at det er noget I taler meget om og andre i omgangskredsen taler meget om. Pladsen på dit skød bliver mindre og mindre og du løfter hende heller ikke som du gjorde tidligere. Der bliver ændret på værelse, seng, noget af hendes legetøj skal overgå lillebror osv. - Der er meget at forholde sig til.
Samtidig oplever hun rigtig meget i løbet af dagen, hun har en alder nu, hvor hun leger med andre børn og også oplever den modstand det nogle gange giver. De vil jo ikke nødvendigvis det samme som hun gerne vil, de skubber, tager ting fra en, stiller krav til leg osv. Det er en ny og en svær verden for hende at finde rundt i.
Det er alle disse ting du skal prøve at tale med hende om, om aftenen, når hun skal sove. Ved at tale om dagens forløb, så får hun en masse tanker bearbejdet og vil derefter bedre kunne falde til ro. Man kan således godt, de aftener, hvor du måske oplever at hun har svært ved at give slip på dagen, sætte dig på sengekanten og tale lidt med hende om den dag I har haft. "Sikke en dejlig dag, da du vågnede i morges fik du havregrød - uhm, det smager godt, så kom du i vuggestue og legede med ... det var sjovt, så skulle du ud at løbe og så faldt du og slog hul på knæet - AV!" og så kigger I på plasteret og hun mindes hvad der skete ... osv. osv. Det er vigtigt at få sat ord på ting der er sket, så hun får lidt af det bearbejdet :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Om hun kan vågne fordi hun nogle gange kommer senere i seng, fordi far og datter leger på legepladsen .. jeg tror nu ikke det er årsagen og far skal ikke have skylden :)
Tilsidst vil jeg lige sige at jeg ikke er enig i at børn i "trodsalderen" bare skal rase ud og ignoreres. Men det er en helt anden snak ... :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.