Svar: Stadig natteroderi - 10 mdr.
Kære Frederiks mor
Selvstændighedsfasen er tydeligere nu. Jeres dreng har en stor motorisk uro i kroppen, han har rigtig svært ved at finde fysisk ro, når han skal sove og derudover har han ekstra stort behov for at se dig, for at vide at han ikke er alene, at du ikke har forladt ham.
At han er i separationsfasen betyder at han lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer forældre, at han øver sig på at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje. Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver han sig nu i at gumpe væk fra dig, begynder at kravle, rejse sig ved tingene, bevæge sig længere og længere væk. Han vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig at du er der. Han kravler måske hen til dig, skal lige have et kram og mærke dig, tankes op med lidt nærhed og så tør han atter bevæge sig ud i verden på egen hånd.
For at børn kan separere sig, så må de nødvendigvis også være tilknyttet og det betyder at man i denne periode, godt kan mærke at barnet pludselig virker mere morsyg, mere klyngene og dermed også helst vil opleve verden fra mors favn, når man møder fremmede. Det er for børn i denne alder ofte meget grænseoverskridende hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - barnet har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Barnet har brug for at mærke og undersøge, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.
Du oplever sandsynligvis også at han reagere med gråd og protest, når du går ind i et andet rum. Hvis du f.eks. går ud i køkkenet og han stadig er i stuen, så bliver han tydeligt ked af det.
At barnet øver motoriske færdigheder, øver sig i at kravle osv. sker hele tiden - både når barnet er vågen og når barnet sover. Barnet får sig altså i søvne lagt op i kravlestilling, vender og drejer sig og vil, netop fordi barnet gør det halvtsovende, have behov for at blive lagt rigtigt igen.
Børn vil i denne alder også kunne lave det man kalder "headbanging" hvor barnet gentagende gange kan findes liggende i kravlestilling og slå hovedet ind i gavlen på sengen ... det virker voldsomt, men er helt ...
... normalt.
Det at barnet motorisk begynder at bevæge sig mere og mere rundt op egen hånd, at barnet øver sig i at opleve verden osv. gør at barnet også i denne alder får rigtig mange stimuli, rigtig mange indtryk og alt hvad barnet oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme om natten. Derfor vil børn i denne alder ofte også opleves meget uroligt sovende, fordi de simpelthen drømmer rigtig meget. De kan småklynke, sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen have hjælp til at blive lagt ned og blive puttet igen. De har brug for hjælp til at komme videre i søvnen. Det at hans drømmeaktivitet er meget stor lige nu, kan også være årsag til at han vågner hyppigt og har brug for hjælp til at komme videre i søvnen igen. En stor del af jeres natteroderi kan altså meget vel handle om den alder og den udvikling han går igennem.
Det er især svært i 8-10 måneders alderen, men hos nogle ses det allerede ned i 7 måneders alderen og hos nogle fortsætter det til barnet er 11 måneder ... Som regel ændrer det sig til det bedre, nætterne bliver bedre igen i takt med at barnet motorisk bliver stærkere og mestrer flere ting selv.
At han skal starte i dagpleje nu, kan gøre to ting - enten at han bliver så træt og fyldt med indtryk, at han nærmest falder om og bare sover ... eller, at han derimod bliver mere søgende og vil dig ekstra meget, netop fordi han nu skal vænne sig til at du ikke er sammen med ham om dagen. Hans behov for mor er stadig stort og det kan godt betyde at han vil klynge sig ekstra meget til dig om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Smerter fra ørerne skal I naturligvis være opmærksomme på. Det er vigtigt at sikre sig, at han ikke vågner, fordi han har ondt og evt. skal behandles ...
Sutten og uhensigtsmæssig afhængighed af denne har vi været inde på før, så det vil jeg ikke gentage. Behovet for flaske er stadig relevant - 2 flasker dagligt vil være passende og de kan meget fint ligge kl. 20 når han puttes og igen kl. 02, hvor han vågner ...
Håber at ovenstående giver lidt forklaring på hvad der sker, selvom det ikke løser jeres problem, så hjælper det ofte lidt at vide, hvorfor tingene sker. Det er rart at få lidt forståelse og finde ud af at det ikke er noget I nødvendigvis gør galt :)
Fortsat held og lykke - også med indkøring i dagpleje :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.