Svar: Fremmede og børn

---

Kære Susanne

Det er separationsangst du fornemmer hos din datter og faktisk er det helt normalt for børn i din datters alder - faktisk kan man også se det hos børn helt ned i 4 månedersalderen, som I har oplevet med storesøster :)

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer hende hver dag.

De første tegn på at dit barn er i færd med at knytte sig til dig er, at hun følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, hun smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster hende, når hun bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at hun er trygt tilknyttet sin mor er, at hun bruger dig som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på dit skød tør hun observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende. Siddende hos dig kan hun således være lidt mere modig.

Når I er et fremmed sted, så vil hun sandsynligvis derfor begynde med at studere stedet fra dit skød, men stille og roligt vil hun turde undersøge omgivelserne, samtidig med at hun hele tiden holder øje med hvor du er, så hun kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende.

Netop i den alder, hvor børn begynder at krybe og kravle og skal igang med at bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd, igang med at øve lidt mere selvstændighed, her vil man ofte opleve separationsangsten lidt mere tydeligt. Fra at din datter har siddet på dit skød, begynder hun at sidde ...

---

---

... på gulvet ved dine fødder og hun bevæger sig længere og længere væk. Hele tiden kommer hun tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden.

Det at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.

Både separationsangst og angst for fremmede er tegn på at barnet har en tryg tilknytning til sine forældre - hun græder når du går fra hende, også selvom det kun er ind i et tilstødende lokale, hun græder hvis fremmede tager hende op og hun viser stor gensynsglæde, viser stort behov for fysisk kontakt og nærhed med dig, når hun ser dig. Når hun bliver lidt ældre, så vil hun tydeligt strække armene ud mod dig ("tag mig op") og vise tydeligt behov for sin mor - det er et sundhedstegn.

---

---

---

Man kan ikke hærde børn, ved at overgive dem i armene på fremmede. Du hjælper netop dine piger ved at være der, gøre dem trygge, lade dem spejle sig i dig - når de mærker at du er okay, tager tingene stille og roligt og at du ikke virker tryg ved 'de fremmede' så vil pigerne naturligt også slappe mere af og acceptere andre bedre. Lillesøster vil naturligt også spejle sig i storesøster og lære meget af hende :)

Og ja - så er børn og temperament forskelligt, der er altid nogen som stiller sig først "tag mig, tag mig" og så er der andre der lige skal se tingene lidt an inden de melder sig på banen. Og der er jo ingen der siger at det ene er bedre end det andet :)

Rigtig meget held og lykke fortsat.

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---