Svar: Baby sveder og lugter
Kære Dorte
Det er helt normalt at babyer sveder, når de ammes. Faktisk siger man at det at spise et hovedmåltid ved brystet svarer til at vi andre skulle løbe op til 10 sal af trapperne - det ville også give os sved på panden, det er hårdt arbejde :)
At jeres dreng sveder så meget om natten og måden du beskriver ham på, hænger naturligt nok sammen med at han er en fysisk stor dreng. De lidt større børn, sveder naturligt mere end de små og spinkle børn gør ...
Derfor skal du også være ekstra opmærksom på om han kan samle lidt skidt eller være fugtig i sine hudfolder. Det kan nemlig gøre at han begynder at lugte som du også beskriver og ja - det kan være nødvendigt at bade ham dagligt. Det behøver ikke være et langt bad, men et hurtigt bad, hvor han lige bliver vasket med en klud i alle hudfolder og sveden kommer væk - det kan være ganske fornuftigt og helt okay :)
Du skriver at hans bodystocking bliver helt gul af sved og du skal naturligvis sikre dig at det er sved og ikke fordi han tisser så meget, at urinen løber ...
... op af ryggen på ham om natten. Måske skulle du prøve med en anden type ble ...
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, om det mon handler om den madras han ligger på. Du fortæller jo at han ligger med en lille dyne, har meget lidt tøj på og temperaturen i soveværelset er ikke for høj. Han er også altid kold på forsiden, men sveden driver af ham fra ryg og nakke ... Kunne det ikke tænkes at han skal have en anden madras i sin seng, en madras som er bedre til at temperaturregulere? Måske noget som er mere åndbart, end det han ligger på lige nu ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det danske firma Temprakon laver blandt andet temperaturregulerende madrasser og dyner til børn. De har f.eks. en madras, hvor det nederste lag er koldskum med æggeskalsformede udskæringer, der skulle give optimal liggekomfort. De mellemste lag er et dunlag, der absorberer sveden og det øverste lag er af materiale der regulerer temperaturen. Måske var det noget for jer ...
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.