Svar: Mor-terror

---

Kære Malene

Din dreng gennemgår en stor udvikling lige nu, hvor han har det rigtig svært i visse situationer. Han store glæde og afhængighed af dig, bliver ekstra forstærket, fordi han er i dagpleje om dagen og lige nu hjernemæssigt ligger lige på det tidspunkt, hvor han begynder at kunne forholde sig til, at du er der, selvom han ikke kan se dig.

Indtil børn er ca 16 måneder gamle, så har de reelt ikke forståelse for, at vi er der, når vi er ude af syne. Når han ikke kan se dig, føler han sig alene og forladt, han kan ikke forholde sig til hvor du er, hvornår du kommer igen og hvad du laver - for ham er du bare forsvundet og det er super hårdt. Derfor er mødet med dig netop som "luften går ud af ballonen" - endelig kommer mor, du har ikke forladt ham, du er der stadig og hele hans lille krop kollapser, nu kan han endelig give slip, for nu er mor tilbage ...

At han vil op, vil ned, vil kramme og alligevel ikke vil - det skyldes at han netop er igang med på den ene side at separere sig fra dig og på den anden side netop derfor har ekstra meget brug for dig. Man kan tale om en separation-gentilnærmelsesfase, en slags "jeg vil have min mor, jeg vil prøve selv" og han har brug for at mærke at du er der for ham. Kun hvis han føler sig godt tilknyttet dig, kan han give slip og øve sin selvstændighed og derfor er det vigtigt at du ser hans behov som morglæde og som noget positivt.

Du skal forestille dig at hans mordepot skal fyldes op, han skal tankes op med dig når I er sammen, jo mere mor jo bedre, for så har han noget at tære på, når I ikke er sammen.

Du skal prøve at være der, give ham masser af fysisk kontakt, kram og kærtegn, så han mærker at du er der. Nurse ham lidt mere, lade ham sidde lidt ekstra hos dig, hjælpe ham lidt ekstra, for at han bedre kan slippe dig og på sigt kunne mere på egen hånd. Hvis han mærker at du bliver irriteret og nogle gange skubber ham fra dig "nu må du lige vente ..." så vil han blive mere klyngende, have mere brug for dig.

Børn i jeres drengs alder får det der hedder fortvivlelsesanfald. Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig, men oprigtigt ked af ...

---

---

... det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen, låget vil ikke af eller på dåsen, bamsen er svær at nå, maden ligger forkert på tallerkenen osv. Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget.

Det har han brug for at du forstår. Han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at du forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan eller det er også dumt, at bamsen sidder så højt, at han ikke selv kan nå den ...

Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at du sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis du prøver at gå fra ham, så vil han sandsynligvis gå grædende efter dig "gå ikke fra mig mor", netop fordi han har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. At gå fra ham i sådanne situationer eller ignorere ham er derfor ikke hensigtsmæssigt - der har han brug for trøst, hjælp til at få samling på sig selv.

---

---

---

Nogle gange vil hans krop være så meget i indre kaos, at han ikke lige med det samme kan kapere, hvis du sidder med ham og holder om ham. Her kan du så i stedet sætte dig i nærheden, tale stille og roligt til ham, "sååå skat, sååå, bliver du bare så ked af det, sååå" eller lignende. Så han kan høre din ro, mærke at du er der og fornemme at det er okay, at han har det som han har det, at du godt kan rumme det.

At kunne rumme hans følelser betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, at du ikke forsøger at lave det om og at du ikke tager det personligt!

Du kan sidde i nærheden, måske kan du få lov til at røre hans fødder lidt, måske skal han have lidt mere tid. Men stille og roligt vil han blive mere rolig og du kan invitere ham op til dig "kom skat, kom op til mor" tage ham på skødet, holde om ham, give ham fysisk ro og nærhed og så kan I igen komme videre.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---