Svar: Panik ved sengetid - 16 mdr.

---

Kære Mona

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille dreng, de ting i oplever og hvordan I forældre tackler det hele. Det gør I super godt og hold fast i den indstilling og de gode rutiner I har!

Det lyder som det helt rigtige lige nu at anerkende jeres drengs behov for at have jer nær, sidde og holde ham lidt i hånden og hjælpe ham til ro, når han skal sove. Når børn klynger sig til de voksne, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre de voksne i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at barnet vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

I skal naturligvis hele tiden prøve at afkode hans behov. Hvis han begynder at se jeres tilstedeværelse som sjov og underholdning og tror at nu skal I lege i stedet for at sove, så er det ikke nogen god idé at blive siddende, så vil det være fint at I igen begynder at gå lidt til og fra. Men som I beskriver det lige nu, så er det vigtigt at lytte til hans ekstra ...

---

---

... behov for tryghed og være der for ham :)

At han lige nu bliver ekstra panisk, når I går fra ham kan meget vel hænge sammen med den alder og udvikling han lige nu går igennem. Det er sådan at børn netop omkring 16 måneders alderen begynder at få lidt bevidsthed om at man er der, også selvom de ikke kan se en. Før de når denne alder, så føler de sig forladt og alene, når man går og kan ikke forholde sig til at man er lige ude på den anden side af væggen.

---

---

---

Den bevidsthed begynder at komme nu og så kan man naturligvis sige, at han jo burde falde til ro velvidende, at I stadig er der - men sådan fungerer det ikke altid ... Han har jo også en alder, hvor han naturligt prøver lidt grænser og netop det at han begynder at kunne forholde sig til at I går fra ham og er i stuen (hvor I sidder og hygger jer), kan naturligt gøre at han lige nu vægrer sig mod at I går - fordi han hellere vil være sammen med jer og hygge med jer.

Han viser jer, at han ikke er helt tilfreds med at skulle være på værelset alene, han vil hellere være sammen med jer, hygge i stuen osv. som han stille og roligt lige nu altså bliver mere og mere bevidst om at I gør ...

Håber I kan bruge denne forklaring lidt videre - fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---