Svar: Korte lure - sove videre
Hej med dig
Med den alder din dreng har, vil han naturligt stadig være meget selvstyrende, hvad angår søvn og vågenhedsperioder. Derfor er det nødvendigt stadig at være fleksibel i forhold til at han nogle gange sover 45 minutter og andre gange kan sove 2-3 timer ... Det er helt normalt for alderen.
Det er også en rigtig god idé at du ammer din dreng som en fast del af det at skulle sove. Mælk skal naturligt indgå som en del af hans putteritual og netop det at han er fyldt godt op i maven betyder naturligt at han også vil kunne sove længere. Spiser han f.eks. 1 time før han puttes, så vil han naturligt også vågne 1 time før han måske ellers ville, fordi han jo så har brug for mad igen. Så mælk inden putning er naturligt for også at kunne sove et lidt længere stræk.
Du skal også være opmærksom på det der hedder bevidsthedsstadier. Spædbørn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre og de små signaler lærer man stille og roligt hen af vejen.
Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.
Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.
Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Døsighed kan også ses der hvor han er ved at vågne lidt op fra en lur, det er lidt de samme signaler. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver I ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Når han sover så skifter hans søvn mellem to faser, han sover dybt og afslappet og han drømmer og er mere uroligt sovende, det vil jeg ikke komme videre ind på her. Det du skal være opmærksom på er, hvornår din dreng virker parat til ...
... kontakt - her skal du pludre med ham, lade ham studere dit ansigt, dine bevægelser, lytte til dine lyde og forsøge at efterligne dig og så skal du se efter hvornår han har behov for at ligge for sig selv eller behov for at blive puttet.
Nogle gange putter du ham måske lidt for tidligt, fordi du tænker at han gaber og derfor må være træt. Men måske gaber han fordi han keder sig lidt og har brug for at du snakker lidt mere mad ham ... og gør du så det, så vil han måske være vågen i ½ time ekstra, få mælk og så først derefter være parat til at blive puttet og vil så kunne sove længere lur.
Du skal også være opmærksom på at du måske nogle gange skal lade ham komme op af sin formiddagslur, når han har sovet 45-60 minutter og vågner af sig selv. I stedet for at bruge ½ time på at få ham til at sove videre og lulle ham til ro, så kan du tage ham op, lege med ham, aktivere ham osv. skifte ham og så amme ham igen og putte ham til middagsluren, som så kan blive en længere lur - præcis som du ønsker.
Nogle børn har svært ved at skifte søvnfase og har brug for hjælp til at komme videre i søvnen. Det er her fint at være parat, holde hænderne på dem, trille vognen lidt frem og tilbage, give dem en sut eller lignende for at få dem videre i søvnen og lære dem netop at sove lidt længere. Det er også ganske udmærket i en periode at trille dem i barnevognen, så man sikrer dem mindst en lang lur i løbet af dagen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være en god idé at holde sig i nærheden af barnevognen og når barnet så klynker, så triller du barnevognen lidt, holder vognen stille, når han tier stille og protesterer han så triller du lidt igen. Hele tiden trille, holde pause, afvente, se hvordan han reagerer - hvis han ikke siger noget så skal du ikke trille ham, modsat hvis han har brug for at blive vugget lidt så triller du lidt, holder pause osv. Så han stille og roligt lærer at falde i søvn ude at du behøver køre ham i søvn. Det er måden at gøre det på.
Så hos jer handler det sandsynligvis om at du skal indføre nye rutiner med mælk inden han skal sove. Du skal nogle gange passe på ikke at putte ham for tidligt og ikke tolke alle gab som træthed, men nogle gange som brug for at blive aktiveret lidt ekstra. Du skal lade ham komme op, når han vågner efter sin 1 times formiddagslur netop for at han så begynder at kunne sove lidt længere middagslur, du skal lade ham blive lullet videre til ro, når han har brug for det og hjælpe ham til længere søvn netop ved at trille ham, stå ved ham osv. Og på sigt så komme ud af dette, ved at trille lidt, holde pause, afvente, trille lidt igen osv.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig