Annonce

Annonce

Svar: Skilsmisse - 6 år


12. november 2010

Kategori:
Alder:
6 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære søde du

Hvor er jeg ked af at høre at I går fra hinanden, jeg ved fra dine tidligere breve, at I har kæmpet utroligt længe for at få de børn I har og det er klart at det kan slide på et forhold og at der er op og nedture ...

Når skilsmissen er en realitet, så er det som du skriver naturligt vigtigt at finde en ordning, som tilgodeser både forældre og især børn. Og det er meget svært at vide, hvad der vil være den bedste ordning. Nogle vælger at børnene bor 7 dage hos den ene og 7 dage hos den anden, andre vælger at børnene bor f.eks. 5 dage hos den ene og 9 dage hos den anden. Atter andre vælger at børnene primært bor hos den ene forældre og kommer på ferie hos den anden - det er meget individuelt, hvad der vil fungere bedst.

Der er naturligvis stor forskel på om man er 6 år eller om man er 1½ år som jeres børn. Jeres dreng vil naturligt godt kunne forstå hvad det betyder at I flytter fra hinanden, han vil godt kunne føle at det er hans skyld og han kan godt have et meget stort ønske om at I skal finde sammen igen. Det betyder at børn i hans alder ofte vil forsøge at gøre alt hvad de kan for at opføre sig rigtig pænt, han vil ikke gøre noget som kan belaste situationen unødigt og han vil naturligt forsøge at tage ekstra hensyn til jer, vil ikke gøre jer kede af det osv.

Lillesøster på 1½ år, vil ikke på samme måde forstå hvad der sker og vil ikke påtage sig nogen rolle - men hun vil stadig godt kunne mærke stemningen og blive påvirket af at I skændes, græder og er kede af det osv. og hun vil naturligt også kunne trække sig lidt ind i sig selv, fordi hun mærker den trykkede stemning.

Det er derfor vigtigt at I lige nu giver begge børn sjov og glæde i hverdagen. Det er vigtigt at I stadig pjatter med dem, ...


Annonce

... kilder dem, laver ting som får dem til at grine - så det hele ikke bliver alt for trist og tungt :)

Selvom I forældre ikke kan finde ud af leve sammen, er I stadig børnenes forældre og dermed de vigtigste personer for jeres børn. Derfor er det også vigtigt at børnene ser jer begge og det er vigtigt at I kan finde ud af at samarbejde og træffe fælles beslutninger omkring jeres børn.

I kan få råd og vejledning i statsforvaltningen og råd og vejledning er her ikke det samme som behandling eller terapi. Det handler kort og godt om at få hjælp til at løse f.eks. hvor barnet skal bo, hvordan man deler samværet bedst af hensyn til børnene. Her kan man tage individuelt hensyn til lige netop jeres situation.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Generelt synes jeg, at det vil være en rigtig god idé, hvis I kan finde ud af geografisk at bo tæt på hinanden. Det vil være rigtig godt for børnene, fordi de så stadig kan se deres venner, deltage i børnefødelsedage osv. uanset om de er hos mor eller far. Med den alder jeres dreng har, vil han også inden for relativt kort tid være rigtig glad for selv at kunne cykle fra mor til far eller omvendt. Det vil være rigtig dejligt for ham at kunne flekse lidt på denne måde.

Læs gerne bøger for din dreng, som handler om når mor og far bliver skilt. Mette Egelund Olsen har blandt andet skrevet bøgerne "Hjem til far" og "Mor skal flytte", som er til børn fra ca. 7 år - han kan dog sikkert godt få noget ud af dem. Også bogen "Nannas to værelser", skrevet af Jannie Kildested, kunne være en mulighed - den er til børn fra ca 5 år. Du finder dem i min bogguide under 'bøger for børnehavebørn' og 'bøger for skolebørn':)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke og stort stort knus til jer alle fra mig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce