Brev:
Afviser bedsteforældre
Hej Helen
Jeg har brugt din brevkasse længe, men har nu meldt mig ind, fordi jeg gerne vil have et mere specifikt råd omkring min ældste datter, Frida, som er 3 år og fire måneder.
For lige at opdatere begyndte hun i en udflytterbørnehave d. 1. maj og fik en lillesøster d. 3. juni, så der er sket meget på det sidste. Men det jeg vil høre dig om, er egentlig noget som har været der siden hun var lille, men som bare er blevet mere tydeligt og sværere at tackle jo mere sprog hun har fået.
Hun er et følsomt barn, som rummer både en udadvendt, snakkende og skæg side og en indadvendt og tilbagetrukket side, hvor hun helst bare vil være sammen med far eller mig. Om det er den ene eller den anden side, der kommer frem afhænger af humør og træthed og de personer som er omkring hende. Der er tidspunkter hvor mor kun dur, men ellers er hun knyttet til os begge to. Det har taget tid for hende at vænne sig de institutioner hun har gået i – først vuggestuen og nu børnehaven. Nogen mennesker går lige ind og hun er parat til at gå af sted med dem med det samme, andre er hun mere forbeholden overfor.
Det jeg vil høre dig om er, hvordan vi tackler hendes adfærd overfor gæster, i særlig grad hendes bedsteforældre, når hun ikke gider at være sammen med dem. Hun glæder sig for det meste til, at de skal komme og bliver også for det meste glad for at se dem. Men når de har været her et stykke tid (nogen gange er det dog helt fra begyndelsen), eller når hun bliver træt, kan hun blive meget afvisende overfor dem. Dette tænker jeg er helt ok, hun har fået nok af selskab. Men hun er meget eksplicit omkring det.
For eksempel siger hun: Hun (fx mormor) må ikke sidde ved siden af mig. Eller hvis jeg spørger om vi skal lege med Lego, kan hun sige, ja, men mormor må ikke være med. Eller: Du må ikke ødelægge mit legetøj (selvom mormor ikke har rørt det). Eller: Jeg vil ikke tale med mormor. Eller hun spørger om mormor skal hjem nu, eller siger at ...
... hun ikke vil have hende med ud og gå tur eller lignende. Det gælder ikke kun mormor, men alle bedsteforældrene. Da hun var mindre var hun også eksplicit, men formulerede det selvfølgelig anderledes, fx: Ikke lide morfar. Eller gik væk eller sagde nej, hvis han nærmede sig.
Hendes bedsteforældre vil hende meget gerne – de vil meget gerne lege med hende, snakke med hende, hjælpe hende med at få tøj på og lignende. Men de bliver (i mere eller mindre grad) lidt påvirkede af den meget eksplicitte måde hun afviser dem på. Hendes farmor blev så ked af det, at hun begyndte at græde sidst vi besøgte hende, og deres forhold er desværre blevet ret anstrengt nu. Frida er jo kun tre år og kender ikke de sociale regler endnu, så jeg synes ikke vi kan kræve, at hun ikke siger sådan noget. Omvendt synes jeg at vi må hjælpe hende til at sige tingene på en mere acceptabel måde, så hun ikke skubber folk fra sig.
Vi har prøvet at sætte andre ord på for hende, fx: Du virker lidt træt og trænger måske til at få lidt ro. Eller: Det er ikke så rart at få at vide, at man ikke må være med, så bliver man ked af det. Eller: Trænger du bare til at se fjernsyn for dig selv lige nu? Men det bider ikke rigtig på. Hun nikker måske, men siger det ikke anderledes næste gang.
På den ene side synes jeg det skal være ok, at hun siger fra og sætter grænser omkring sig selv, og på den anden side synes jeg, at det er vigtigt, at hun lærer at sige tingene på nogle socialt acceptable måder. Det er dog lidt svært at finde ud af, hvilke måder man kan sige sådanne ting på.
Hun kan være på samme måde overfor mig og far og overfor sine jævnaldrende, og vi trænger til en måde at tackle det på, så vi kan være konsekvente og klare i vores udmelding – må hun sige sådan noget eller må hun ikke. Jeg kender godt det her fra andre børn, men bare ikke den grad og så eksplicit.
Hvad tænker du omkring det? Hvordan synes du vi skal tackle det?
Mange hilsner fra
Fridas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.