Svar: Vågner efter 45 minutter døgnet igennem

---

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Det er helt normalt at børn skifter søvnstadie med mellem 45-60 minutters mellemrum - det vil sige at det er den tid der ofte går mellem at de sover let og sover dybt og sover lettere søvn igen.

Når børn (og også vi voksne) skifter søvnstadie, så vil vi i vores underbevidsthed fornemme om alt var som da vi faldt i søvn. Det betyder at hvis vi falder i søvn sammen med vores partner, så vil vi naturligt fornemme at han/hun stadig er der, når vi skifter søvnstadie. Vi vil skifte stilling, putte os ind til vores partner, sparke dynen af, trække dynen op om os osv.

Hvis vores partner ikke er der, hvis vi mærker at vedkommende er forsvundet, så vil vi naturligt ikke kunne sove videre, vi vil starte med at ligge og lytte, måske er han/hun bare gået på toilettet - hvis vi kan høre hvor han er ,så sover vi roligt videre, men hvis der er helt stille og vi kun kan fornemme at han er væk, så kan vi naturligt ikke sove videre. Så vil vi vågne op, kalde, måske blive lidt irriteret og vil til sidst stige ud af sengen for at lede ...

Sådan er det også for børn, sådan er det også for jeres datter. Og det handler om den problematik der hedder søvnassociationer, søvnassociationsproblemer.

Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det kan f.eks. for voksnes vedkommende være at læse en bog. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Jeres problem opstår, fordi jeres datter er blevet afhængig af at blive vugget i søvn. Hun har fået det man kan kalde en uhensigtsmæssig søvnassociation. Det betyder at hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at I tager hende op og holder hende i jeres favn og vugger hende - og den afhængighed skabes, fordi hun puttes på denne måde og gennem de sidste måneder har lært, at det er sådan det skal være.

Man kan diskutere brugen af slyngevuggen med den alder hun har nu. Hun kan godt have brug for hjælp til at finde fysisk ro, men hun har samtidig også brug for muligheden for at skifte stilling, finde ny og behagelig måde at blive puttet på. Derfor kan det være bedre at lære hende at hun nu sover i sin seng og lade hende få lov til at vende og dreje sig, bevæge sig og selv finde sig til rette, når hun skal sove.

Samtidig lyder det som om at slyngevuggen har gjort at I nu har fået en vane med at hun helst skal være i bevægelse hele tiden for at falde i søvn og enten skal I vugge hende i slyngevuggen hver time natten igennem, eller også skal I tage hende op og vugge hende i armene - alternativet er at montere bedrockers på hendes seng, men det vil ikke ændre ved at I stadig skal vugge hende hele natten for at få hende videre i søvnen. Hun registrerer jo som sagt, at alt er som dag hun faldt i søvn - præcis som I også registrerer at I er der hver især, når I lægger jer til at sove og igen, i løbet af natten :)

Det er derfor vigtigt at I begynder at overveje, hvordan I putter jeres datter, hvilke ritualer I vælger hun skal have og hvorfor. Hvis I skønner at hun har brug for jeres nærhed og fysiske kontakt for at finde ro, så er det fint at I f.eks. lægger jer med hende - men på sigt ska hun stadig lære at sove uden at være i jeres favn. Det kunne dog være en middelstation mellem at blive vugget i favn og puttet i sin seng - at hun starter med at ligge ved siden af jer og få jeres nærhed.

En måde at komme videre på kunne være at koble tremmesengen til forældresengen, fjerne ...

---

---

... tremmerne fra den ene side. På den måde kan hun stille og roligt lære at sove i egen seng, men stadig med jer ved siden af sig, jeres beroligende hånd på brystet osv. så hun finder roen hen af vejen. Og der vil stadig være sikkerhed for at hun ikke triller ned, kommer til skade osv. trods hendes natlige uro, stillingsskift osv.

Med hensyn til plan for dagen, så er det vigtigt at hun nu kommer igang med mere mad med bid i, brødhapsere, godt kogte grøntsager, mere mad i hånden osv. samtidig med at hun også stadig skal tilbydes mos og grød.

Hendes behov for mælk vil normalt blive dækket af 3 amninger dagligt i 8 måneders alderen og disse tre amninger kan normalt fint ligge aften, en gang i løbet af natten og inden middagslur. Derudover skal der naturligt indgå mælk i hendes grød og mos, hun skal have ost, sovs osv. og kan stille og roligt også begynde at få en lille smule surmælksprodukt om eftermiddagen.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

I løbet af natten: Ammes x 1 (sørg for at amningen ikke ligger efter kl. 04/05 da den så påvirker hendes indtag af morgenmad for meget :)

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca kl. 10 og luren må meget gerne her kun vare 45-60 minutter, netop for at arbejde på at hun sover længere middagslur.

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med små stykker frikadelle (kød eller fiskedelle), godt kogte grøntsager, en kartoffelbåd, lidt godt kogt pasta eller lignende rester fra aftensmaden. Og får derudover også stadig grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13.30. Og hun må her gerne starte med at sidde op i sin barnevogn, kigge på verden, mærke vinden i ansigtet, - hun skal fyldes op med stimuli og begynde at fornemme trætheden og behovet for at sove. Se på hende, læg hende først ned, når hun tydeligt er ved at falde i søvn, læg mærke til tidspunktet.

---

---

---

Det gør ikke noget at I lige nu triller en tur til middag, selvom hun også her er i bevægelse, så skal det bruges som en overgang og en måde at lære hende at sove i barnevognen på midt på dagen i stedet for at være i slyngevuggen. Må her gerne sove 1½ time eller lidt mere hvis hun kan, det er ikke noget hun skal.

Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med revne æbler, frugtmos eller andet, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød og fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Frikadelle kan gives i stykker og kartofler moses med sovs. Der skal være mad hun kan sidde med i hånden, mad i små bidder og mos. Vand af kop.

Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20 - tidspunktet varierer efter hvor sen og hvor lang en middagslur hun tager

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover derefter videre uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.

At blive ammet kl. 20 og igen kl. 01/02 vil være super fint og et helt reelt behov, faktisk en rytme, som vil passe godt ind i forhold til at hun også stadig kan have lyst til sin morgengrød og samtidig sikre hende mælk nok.

At hun sover 45 minutter om formiddagen vil være helt normalt for alderen, middagsluren må så gerne være lidt længere og her vil det være vigtigt at I arbejder på at hun får en fast rytme, faste tider i løbet af dagen for søvn, mad og aktiviteter, ligesom hun skal have lidt flere måltider i løbet af formiddagen. Hun skal bruge sig selv både motorisk og mentalt for at sove godt, hun skal tumles med, stimuleres rigtig meget, så hun også føler behov for at sove efterfølgende.

Slyngevuggen og det at blive skærmet og lullet i søvn skal I altså væk fra nu. Hun skal aktiveres langt mere, bruge sig selv rigtig meget for også at kunne sove bedre. Og så skal I som jeg startede med at skrive, være rigtig opmærksomme på hvad ritualer I skaber og hvad hun forbinder med at skulle sove.

Rigtig meget held og lykke, håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke!

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---