Annonce

Annonce

Brev:

Vil ammes hele natten


15. november 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Vil ammes hele natten

Hejsa Helen.

Så presser spørgsmålene igen på og jeg har virkelig brug for din hjælp. Der er så mange velmenende råd, men jeg er i syv sind.

En opsummering af vores 9½ måneder....

Lillebror har været meget forkølet i sit første forår. Havde kolik (eller?) de første 3½ mdr. Gik til kiropraktor for skæv nakke (fik 4 behandlinger).
Fik konstateret væske på ørerne i april. En uge efter akut MØB. Herefter ørelæge kontroller til og med juni hvor der var ro i det.

Har sovet dårligt siden han var 1-2 måneder. Indtil da kunne han af og til sove 5-6 timer. Herefter har han kun 1 gang sovet 4 timer i træk. Vågner ofte 1½-2 timer efter puttetid.
Vågner altid efter 40 minutter i barnevognen men kan efter hårdt arbejde lulles til at sove 40 minutter mere.

Sovet tiltagende dårligt fra september med opvågninger hver 1-2 timer hele natten. (vågner, græder, rejser sig og søger mig) Falder på det tidspunkt hen igen de fleste gange vha. sut og en hånd/af og til op og vugges lidt. Start september ammes han 2-3 gange fra 20-06.

Fik igen konstateret væske på ørerne i oktober (uden forudgående forkølelse), fik akut MØB igen ugen efter og dræn i for 4 uger siden. Efter 1 uge blev dræn skiftet pga koagulation i det dårligste øre. 2 kontroller siden (senest i sidste uge) og fungerer nu ok. Flyder ikke. Sidste dræn blev ilagt for 10 dage siden.

Han er motorisk meget aktiv, har rejst sig ved ting siden han var 8 mdr. Krøb da han var 7 mdr og lå på alle 4 kort tid herefter. Har kravlet i 1½ mdr.

Er meget fokuseret på hvor jeg er - men det er blevet helt ekstremt den sidste uge. Tidligere kunne jeg godt være i samme rum og gå f.eks. fra køkken til stue uden panik. Nu kan jeg ikke gå fra den ene ende af køkkenet til den anden uden vild gråd. Jeg kan ikke sætte ham på gulvet og gå på wc uden at han græder. Tager far ham græder han også. Kun mor duer. Om det har en sammenhæng med alle vores masker og fastholdelser ifbm. ørelægebesøg ved jeg ikke. Han har forud for dette været meget forkølet og hostet men her var han ikke så "morbejset" som nu.

Jeg er klar over at han er i separationsfasen men det er helt ekstremt. Jeg kan intet foretage mig uden at vælge mellem gråd eller ham på arm.... Synes det er taget til.
Jeg imødekommer ham alt hvad jeg kan, leger med ham, sidder på legetæppet og lader ham selv søge omkring og bærer ham gerne rundt hvis jeg f.eks. skal bære vasketøj på plads ol. Han får aldrig lov at græde længere end den tid det måtte tage at hælde vand fra kartoflerne! Det går lidt bedre når storesøster er i nærheden men han græder så snart jeg er i et andet rum.

Det store problem er at han den seneste 14 dages tid er begyndt at vågne hver time hele natten. Dvs. det er efter at han har fået dræn i. Han sov nogenlunde 2-3 nætter (dvs med kun 3 amninger pr nat) efter 2. drænilæggelse. De sidste 3 dage har han vågnet 1 gang i timen, klynker, vil ikke have sutten, bliver tiltagende urolig og ender med at skrige højlydt til han ammes hvorefter han falder i søvn efter 3-4 mundfulde. Sover 1 time mere og starter forfra.
Han nægter at tage sutten - også om dagen. Her bliver han ofte kørt/vugget i søvn. En vane han fik ifbm. alt det ørehalløj i foråret.

Han har tendens til hård afføring og får pt. laktulose dagligt og kommer af med noget dagligt. Han har fået 4 tænder den sidste måned og det ser ud til at der er flere på vej.

Han er en stor dreng der ikke mangler noget og jeg synes han spiser godt om dagen. Dog ikke om morgenen men det er vel ikke så sært! Han har dog ikke ret våde bleer om dagen men tilbydes vand MANGE gange og jeg har genindført amningen kl 13.30 for at få mere væske i ham om dagen. Får også vand i en flaske- som han elsker at ligge og bide i. Det har ikke gjort nogen forskel for natten.

Hans ...


Annonce

... madindtag om dagen er som følger.

Vågner 5.30-7 (meget forskelligt og afhænger af om jeg er for træt til at nægte en tår bryst eller ej!)
7-7.30 havregrød med frugtmos (spiser sjældent mere end 5 tsk!) Laves på ½ vand ½ sødmælk.
Hvis han er vågen endnu tilbydes han lidt frugt/grød/bolle kl 9.30 men sover ofte uden.
Sover fra ca 9-10.30. Efter drænene er kommet i sover han ofte uden at vågne efter 40 minutter. Men altså uden sut. Falder i søvn i bilen ifbm. transport til børnehaven)
11-11.30 rugbrødshapsere. Spiser ½-1 skive sønderjysk rugbrød som er noget mørkere end bondebrød). Forsk. pålæg. Er holdt op med at supplere med mos/øllebrød for han ville aldrig have noget :o) Vand af kop. Noget at gnave i- agurk o.l.

13. Ammes
13.30 puttes og sover 1-1½ time - nu også af og til uden afbrydelser.
15-15.30 flerkornsgrød, frugt. Vand.

Aftensmad 17.30-18. Kartoffelmos med gulerod, pastinak, broccoli osv. Frikadeller. I blandet det vi får når det er muligt. Sødmælk i mosen.
Lidt frugtmos til dessert.

Ammes 19.30-20.

Falder stort set aldrig i søvn her. Puttes i egen seng med dyne. Jeg sidder hos ham, aer panden og putter ham igen og igen til der falder ro over ham. Nogengange skal han lige op og vugges lidt hvis han bliver ked af det. Efterhånden kræver han dog endnu en ammetår hvis han ikke rigtig kan falde til ro. Gylper ofte store plamager surt maveindhold op. (nyt fænomen!- tror ikke han har behov for så meget mælk.)

I nat; 22.30 og frem- hver time, gråd hvis han ikke ammes. Nægter at tage sut. Hvis far tager ham flitser han helt og skriger til han er helt opløst.
Så det gør far ikke :o)

Men mor er træt! Det er mange måneder jeg ikke har sovet mere end 1½-2 timer ad gangen. Og nu er det endnu mindre.
Der er rigtig mange morgener hvor vi kæmper os frem til formiddagsluren fordi han er træt inden vi har været oppe en time. Jeg holder ham altid i gang så han puttes til samme tid hver morgen plus minus en halv time. Når han lige har sovet er han glad og tilpas, forstår en masse og bruger mere og mere lyd (stor forskel efter dræn).

Han skal starte i dagpleje først i januar.

Jeg tænker selv at han ifbm. sin seneste akutte MØB fik for vane at ville ammes lidt for ofte for at smertelindre, for der var ingen tvivl om han har haft ondt. Den vane hænger fast. Men hvor han efter en uges tid egentlig var på vej til at slippe vanen lidt, nu har forværret ved at vågne oftere og nægte sin sut...

Jeg prøver at "knappe ham af" flere gange og ofte inden mælken men han bliver gal og vil have mere. Jeg kan ofte få ham fra når han har taget lidt mælk. Men ikke før. Og ærlig talt er jeg sidst på natten så bevidstløs at jeg ikke aner hvor længe han ligger der og hvor tit.

Det skal siges at han altid ender i min seng for ellers skal jeg op hele tiden.
For bare 3 uger siden var det nok hvis jeg bare tog ham over til mig - så sov han trygt videre. Nu vil han ammes hele tiden. Og han skriger, blunder lidt, skriger, blunder lidt i meget lang tid - til han får lov.

De hårde siger - lad ham skrige og lad far give ham en flaske.- men det første kan jeg ikke og han vil ikke tage en flaske om natten.

Så hjælp! Hvad tænker du? Vi skal ud af det her for det er ved at køre os alle i sænk. Jeg er jo ikke ligefrem nogen supermor for rollingerne om dagen når jeg altid er kørt i sænk...

Lunten er generelt kort og jeg synes det hele går op i at komme rundt til næste lur. Har svært ved at forestille mig at skulle starte job igen og er ved at tude hver gang jeg ser andre der bare nyder deres barsel. Jeg har svært ved at nyde noget som helst. Det er også svært at holde overskud til storesøster når man konstant har lillebror på armen eller liiiige skal ind og trøste ham om aftenen.

Tak for hjælpen!
En underskuds mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce