Annonce

Annonce

Svar: Anden gangs fødende


16. november 2010

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære Lea

Som udgangspunkt vil læger og jordemødre se på hvordan din nuværende graviditet og fødsel forløber. Hvis det hele er forløbet normalt og uden problemer, hvis du har det godt og det nyfødte barn har det godt og er sund og rask, så vil du sandsynligvis skulle føde ambulant. Det vil sige, at du bliver udskrevet direkte fra fødegangen ca. 4 timer efter fødslen.

Sker dette, vil du dagen efter fødslen tale med en jordemoder og hvis du har behov for det, vil hun tilbyde jer at I enten kan komme på besøg på afdelingen eller I kan få et hjemmebesøg - inden sundhedsplejersken kommer første gang.

Hvis du er meget urolig for din fødsel denne gang, hvis du har brug for ekstra støtte til at få amningen til at køre eller andet, så skal du naturligvis give udtryk for dette allerede nu. Det vil være helt relevant at du taler med din jordemoder omkring dine ønsker og hvordan I så kan planlægge jer ud af dette. Du er nødt til at være åben og ærlig og sige hvordan du har det - så kan det også blive skrevet i din journal og ...


Annonce

... så man kan tage de hensyn der er behov for, når du føder næste gang :)

Det vil være anderledes for dig at føde normalt, - det er naturligt noget andet end at føde ved kejsersnit. Selvom det gør ondt at føde og selvom du kan briste i mellemgulvet i forbindelse med fødslen og derfor naturligt vil være noget øm i underlivet efter en vaginal fødsel, så vil de fleste der føder vaginalt være betydeligt mere mobile og selvhjulpne end de mødre der føder ved kejsersnit. Især når man har fået lavet akut kejsersnit som du har prøvet.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derfor kan du ikke sammenligne din første fødsel med den næste, for det vil være to vidt forskellige forløb og du vil sandsynligvis have det noget bedre denne gang. Måske vil du ligefrem gerne hjem, når du har født og kan slet ikke selv se grund til at være indlagt ... :)

Viser det sig så at du har brug for at være indlagt et par dage, så er det naturligvis også helt okay - men tal med din jordemoder om det, så du er helt tryg ved situationen og ved de muligheder der er.

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce