Svar: Hjælp til putteritual
Hej med dig
Det er meget fint putteritual du har. Det er helt okay at bade hende som en del af ritualet, hvis hun er glad for dette og hendes hud tåler det og det er helt naturligt at mælken indgår som en fast del af ritualet. At hun lige nu ofte falder i søvn med brystet og derefter flyttes over til seng, vugge, barnevogn her helt fint, når hun stadig er så lille.
Det er også ganske fint at du bruger en lille putteklud ved hendes ansigt, hvis den kan give hende ro og gøre at hun lettere kan overgive sig til søvnen. Det er ganske fint og det kan hjælpe hende også senere hen.
Hvornår din datter bør sove om aftenen afhænger helt at hvor meget hun har sovet om dagen, hvor mange lure hun har taget og hvor sent den sidste lur ligger. Det kan derfor godt være at hun protesterer mod at blive lagt kl. 20, fordi hun reelt først er parat til at sove når klokken er 21 og det er helt okay. Du er nødt til at se på, hvornår hun virker træt og parat, mere end du lige nu ser på klokken, så hvis hun om aftenen tydeligvis ikke kan sove, græder og helst bare vil være hos dig, så tag hende med ind i stuen igen, am hende efter behov, brug tiden om aftenen på at være sammen med hende, pludre osv. og lad hende mærke at hun er en del af familien - og når hun så tydeligt viser træthedstegn, så må du putter hende dér :)
Det er sådan at små børn har forskellige bevidsthedstilstande, som det vil være godt for dig at kende til, fordi det fortæller dig lidt om hvornår du skal putte din datter.
Stille årvågenhed: Er der hvor din datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har ...
... brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.
Gråd: Hun begynder at græde, hun hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.
Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. Samme signaler kan man se lige der, hvor hun vågner op fra en lur - hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at du måske nogle gange putter hende for tidligt og at hun om aftenen derfor naturligt har svært ved at sove. Måske putter du hende der, hvor hun er "stille årvågen", hvor hun ikke er parat til at sove, men i stedet har brug for at ligge og studere verden. Andre gange lykkes det jer at fylde hende godt op med mad og rammer tidspunkter, hvor hun er døsig og parat til at sove og så sover hun fint, som man kan forvente :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De fleste børn vil i 2 måneders alderen have behov for at sove ca 6 timer samlet i løbet af dagen og så måske sove en nattesøvn på måske 9½ time - altså ialt 15½ times søvn i døgnet. Dette er gennemsnitligt så det betyder at nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre. Men det betyder også at hun naturligt ikke vil kunne sove fra kl. 20 til 07, fordi det giver 11 timers nattesøvn, hvis hun f.eks. sover 6 timer om dagen ...
Jeg håber at ovenstående hjælper på vej og også viser hvad du kan forvente af din datter lidt nu :)
Læs gerne min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.