Annonce

Annonce

Svar: Børnehave plus det løse


22. november 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Camilla

Du er fantastisk, ved du godt det?

Det er fantastisk, at du stadig har overskud til at være humoristisk midt i al den kaos, du står i og med den modgang I har mødt. Og ja - humor kan også være en måde at agere på, når man føler sig ekstra presset, men du har den stadig og det kan jeg fornemme. Det er godt, en gang imellem, at kunne smile lidt af det hele :)

- Og ja - spørg dog om jeres socialrådgiver vil babysitte eller om hun kender en paragraf, hvor man kan få hjælp til dette :)

Og så er det naturligvis rigtig hårdt, det er super hårdt at være jeres lille familie - men mest hårdt for jer forældre og det må trods alt trøste lidt. For jeg har ikke indtryk af at jeres børn mangler noget, de får den opmærksomhed de begge har behov for, de bliver set og hørt - også selvom du nogle gange føler at I og måske især deres far skulle være mere rummelig, så bliver børnene stadig anerkendt og I prioriterer dem meget. Det er jer, som hænger med fingerspidserne i skuden ... for at bruge dit eget billede lidt :)

Du spørger, hvordan man kommer den tanke til livs at man forsømmer sin datter .... Tja, et eller andet sted, så tror jeg at tvivlen om, hvorvidt man nu gør det godt nok, vælger det rigtige, gør det rigtige altid vil være der, når man er forældre. For vi ønsker jo vores børn det aller aller bedste og kan ikke bære, hvis de ikke har det godt. Vi mærker jo, den modstand de nogle gange møder, ekstra hårdt, fordi vi ved hvordan det er, når nogen f.eks. siger "du må ikke være med" og det gør ondt ondt ondt, dybt inde i et mødrene hjerte, når børn siger sådan.

Jeg tror ikke det kan undgås helt, for børn skal også nogle gange have lov til at sige fra og de skal lære, hvordan det de siger påvirker en anden. Men netop derfor skal de jo heller ikke have lov til bare at sige "du må ikke være med" uden at vi voksne nogle gange går ind i denne situation og finder ud af, hvad det handler om.

Prøv at lægge mærke til om det sker tit, om det altid kun går den ene vej eller om din datter også kan sige sådan til andre. Prøv at lægge mærke til, hvordan din datter reagerer på det, virker hun okay eller bliver hun ked af det, finder hun andre legekammerater eller står hun afvist og ved ikke hvad hun skal.

Og så skal du overveje om du selv eller en af pædagogerne skal gribe ind, når I hører sådanne udtalelser. Det synes jeg du skal tale med dem om.

Når det drejer sig om ligepræcis din datter og du hører "Isabella må ikke være med, vel?" så må du jo gerne sætte dig ned sammen med pigerne og sige at du kan høre at de ikke vil have Isabella med ... med "hvordan kan det være?" og/eller, "Isabella bliver ked af det", eller "det er ikke sjovt at være uden for en leg" eller lignende, så du spørger ind til hvad der rent faktisk sker.

For det første finder du ud af hvad det reelt handler om. Måske leger de far, mor, børn og kan ikke overskue hvad rolle Isabella skal have, for de er allerede tre som har fået deres roller ... og så er det lettere at sige nej. Det kan også være at de begrunder det "Isabella vil altid bestemme" og så kan du jo gå ind i det og finde ud af, hvordan du så skal støtte Isabella, så hun lærer at andre også skal have lov osv.

Ved at sætte ord på "bliver ked af", "ikke sjovt at være holdt ...


Annonce

... uden for" osv. så får du også vist de andre børn, hvad det gør ved Isabella, når de siger som de siger og det er vigtigt at vi som voksne guider og hjælper børn til at lære dette. De har en alder nu, hvor de skal lære det der hedder social intelligens.

Børn kan sagtens lære at sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men at lære hvordan man spørger ind til andre, eller trøster andre. At lære hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. alt det kan man ikke lære ved at få det at vide, det kan man kun lære ved at opleve det og se det. Det er noget Isabella skal lære af måden I som forældre er omkring hende på og af at være sammen med andre børn. Hun lærer det og de andre børn lærer det ved at være sammen med hinanden og ved at lege.

Børn skal lære at begå sig socialt ved at se, hvad de gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved dem. De skal opleve at de nogle gange må være med i en leg, andre gange må de ikke, atter andre gange kan man kun være med, hvis man vil finde sig i at være hest .... Det er super hård læring og det er denne læring Isabella er igang med nu. Det følger hele vejen op, både i børnehave og i skole lærer børn at udvikle deres sociale intelligens.

Et stort selvværd er en god ting, så rammer det hende ikke så hårdt :)

Det er vigtigt at I forældre drøfter tingene med hinanden, det er vigtigt at du også drøfter det med pædagogerne i institutionen, fordi de vil kunne fortælle dig om Isabella jævnligt er udenfor eller om hun også leger meget med de andre børn. Og så skal du naturligvis overveje om du har brug for helt bestemte redskaber til at tackle forskellige situationer, så kan det være du skal tale med en familievejleder, en psykolog eller måske en coach ...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til bordskik, så er det en rigtig god idé at I har faste regler for det at spise. At I spiser sammen, at I hygger jer med maden ved spisebordet og ikke sidder med fjernsynet tændt, men prioriterer spisetid som vigtig og hyggelig tid. Det er der hvor hele familien samles og taler om dagen, hvad der er sket og hvad der skal ske.

Det er små regler om at man sidder på sin stol, når man spiser, at man ikke løber rundt med mad. At man får vasket hænder før og efter, at man skal tørres om munden inden man rejser sig og at man siger tak for mad eller lignende. Og så skal hun naturligvis spise selv og kan godt spise med bestik med den alder hun har. Vil hun hellere spise frikadellen hel med hånden, så fred være med det :)

Jalousi føler hun sandsynligvis tildels, hun kan ikke længere huske, hvordan det var at være alene med jer, kan ikke huske tiden hvor lillebror ikke var der - men følelsen af at skulle dele jer med ham er der og vil være svær længe. Også når hun bliver ældre vil hun sandsynligvis blive mere og mere bevidst om at I ikke gør forskel på de to :) Hun vil blive bedre til at sætte ord på tingene og I vil kunne forklare hende ting på en anden måde, så det ændrer sig hen af vejen, men hun vil altid have behov for at føle sig set og mødt og det er godt at I er opmærksom på at sige det hele tiden! Det kan faktisk ikke siges for meget, hvor glade I er for hende :)

Håber du kan bruge lidt af mine tanker videre igen i dag, fortsat held og lykke :)

Glædelig 1. søndag i advent :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce