Svar: Graviditet - hormoner

---

Kære Charlotte

Det kan sagtens være hormoner som går ind og påvirker dig og dit humør, som du beskriver.

Kvinders cyklus er helt speciel og man kan sagtens under graviditet, eller i overgangsalderen eller hvis man har voldsomme blødninger eller blødningsforstyrrelser have det sådan, at man nogle gange bare er rigtigt ked af det og føler sig trist og andre gange er kortluntet og let bliver sur. Det kan altså meget vel være dine hormoner der spiller dig et puds.

Men du skal naturligvis være opmærksom på det og hvor meget det er. For kvinder kan også godt udvikle en fødselsdepression under graviditeten.

Inden man bliver gravid, så forestiller de fleste sig at det vil være en periode, hvor man er glad hele tiden, føler sig i harmoni med sig selv og oplever stor glæde ved det mirakel det nu engang er at blive gravid og skulle være mor. Men det er ikke altid, at en graviditet er sådan, det er ikke altid at man føler sig ovenud lykkelig.

Det er helt normalt at man kan blive ked af det, kan føle sig usikker, føle at man ikke er tiltrækkende nok for sin mand. Man kan være bekymret over det barn man venter, man kan også være bekymret for, om man vil have kærlighed nok til flere børn, om man kan finde ud af at fordele sol og vind lige mellem sine børn. Man kan være bekymret for om man får et sundt og rask barn og hvad man skal gøre, hvis det ikke bliver sådan. Man kan bekymre sig om fødslen - denne gang ved du jo hvad du skal igennem, det viste du ikke første gang osv. osv. Der er masser af tanker som går igennem hovedet på dig, måske netop fordi du har prøvet det før og du ved, hvad det kræver at være gravid, skulle føde og være mor.

Det kræver rigtig meget og det er naturligt at man allerede i graviditeten kan begynde at føle sig i tvivl om, hvorvidt man nu kan leve op til at skulle være mor for to ...

Det er normalt, at reagere følelsesmæssigt på store begivenheder i ens liv. Og selvom det er dejligt og en ...

---

---

... glædelig begivenhed at være gravid, så er det også en stor og uoverskuelig omvæltning. Du har ikke tid til dig selv som første gang, du er nødt til at bede din datter være mere selvhjulpen, far skal lave flere ting hjemme, fordi du har kvalme og ikke kan så meget og så får du dårlig samvittighed. Det er normalt. Du skal prøve at finde roen i at du lige nu er i nogle omstændigheder som gør at I lige nu er sammen på en anden måde end tidligere - det behøver ikke betyde at det er dårligere. Det er vigtigt at du sætter ord på hvad du magter og hvad du ikke kan overskue og det er okay - det gør dig ikke til en dårlig mor, at du lige nu ikke kan så meget.

Mange tror at de er de eneste som går rundt og synes det er svært. Du føler måske at du er unormal, når du ikke føler svimlende glæde over barnet du venter - men for mange er det altså normalt. Det du skal være opmærksom på er, at din modløshed og din 'ked af det hed', ikke må blive så voldsom for dig, at det præger hverdagen og måden I lever på. Det er vigtigt at du taler med din mand, det er vigtigt at du taler med din jordemoder og læge om, hvordan du har det. Så du får hjælp, hvis det viser sig nødvendigt. Jo mere åben du er, jo bedre vil dine omgivelser også kunne hjælpe :)

---

---

---

Hvis du allerede nu går og bekymrer dig om hvordan du skal klare at være mor til to, så se det som noget positivt. Sig til dig selv, at det er vigtigt at du netop har disse tanker, fordi det er med til at forberede dig og dermed styrke dig, at du har tænkt det igennem. Det du gør er jo netop at forsøge at gøre det bedste for begge dine børn og det er jo en vigtig intension :)

Tal med din mand om hvad han forventer, hvad han tænker, måske har han helt andre forventninger til dig end du selv har. Og lyt til ham, når han siger at han synes du er smuk og dejlig også som gravid :) Tro på ham og lyt til ham og lad ham sige det igen og igen.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---