Annonce

Annonce

Svar: Kan en lille baby have så stort temperament?


29. november 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Sommerfugl

Temperament er arveligt og vi er forskellige af temperament. Vi er forskellige som voksne, og også børn er forskellige. Derfor vil nogle børn naturligt græde lidt mere og andre være lidt mere stille. Det behøver ikke betyde at der er noget galt med barnet eller noget galt med jer som forældre, det kan være måden barnet er på. Altså en del af personligheden.

Jeg ved fra et af dine tidligere breve at jeres datter sover en del, så måske skulle du prøve at putte hende lidt senere, for at hun ikke bliver helt så ulykkelig, inden hun skal sove. Det vil også være rigtig godt, at hun konsekvent får mælk inden hun skal sove og du må gerne arbejde på en rytme, hvor mælk indgår som en fast del af hendes putteritual.

Det er meget fint at du putter hende i en voksipose om dagen, det skærmer hende og er med til at give hende fysisk ro, men prøv om ikke du kan amme eller give en flaske, efter hun er puttet i posen, så hun via mælken også hjælpes til at finde ro. Derefter vil du kunne give hende en sut, evt. en putteklud og så flytte pose og barn til barnevognen, hvor hun så kan sove.

Hun har brug for hjælp til at skifte stilling og hun har brug for at du aktivere hende og tilbyder hende nye og forskellige stimuli. Det er helt normalt at hun bliver ked af det, når hun har ligget på puslebordet lidt og sprællet med benene, når hun har været i bad, har leget og kigget på sit legetøj. Det er sjovt i små perioder, men så skal der noget nyt og anderledes til og det viser hun ved at være utilfreds og ved at begynde at græde. Prøv derfor at tage hende op, lade hende ...


Annonce

... mærke at du er der, tal beroligende til hende, gå lidt rundt med hende og lad hende kigge sig omkring i rummet. På den måde kan du adsprede hende lidt.

Når du bliver frustreret, fordi hun virker ked af det, så sæt ord på. Det kan hjælpe både dig og hende, hvis du siger "nå, skatterpige, bliver du bare så ked af det, sikke noget" eller "sikke ked af det du er, hvad er der mon galt", "mor kan slet ikke finde ud af hvad du vil lige nu, sikke noget, lille ven" osv. Du må gerne snakke med hende og sætte lidt ord på dine tanker, det kan give jer begge ro, at du gør det :)

Naturligvis bliver du ked af det, når en i mødregruppen siger at hun aldrig har hørt et barn skrige så meget. Det får dig naturligvis til at tænke på om alt er normalt, om der er noget galt, om du gør noget forkert. Hvis du er i tvivl, så skal du naturligvis tale med jeres læge omkring det, det er vigtigt at du ikke går rundt og bekymrer dig unødigt. Så hellere få hende tjekket en ekstra gang. Men det kan, som du også spørger til, sagtens være hendes temperament, som er lidt mere voldsomt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det bedste du kan gøre er at bevare roen, for din datter bruger dig som et spejl og jo mere rolig du er, jo mere ro du kan signalere, jo mere rolig bliver hun naturligvis også. Hvis du spænder i kroppen, stresser over hendes gråd, så reagerer hun naturligt også med at spænde og stresse mere. Så prøv at tage det roligt, træk vejret dybt, tal til hende stille og med dyb og rolig stemme, lad hende mærke din ro og få den måde mere ro på :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce