Svar: Stadig småt spisende pige
Kære Anne
Jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende, men et eller andet sted, må du holde fast i at diætisten har sagt og diverse undersøgelser har bekræftet, at jeres datter vokser acceptabelt og umiddelbart virker glad og til at trives. Det lyder ikke som om at hendes sparsomme indtag af mad påvirker hendes energiniveau, hun lyder aktiv og til at være okay ...
Det er fint at energiberige hendes mad, det synes jeg er en god idé. Det er også okay at hun nogle gange får lidt usunde ting som nutella og peanutbutter, men jeg synes det vil være en rigtig god idé i stedet at forsøge at energiberige ved at give flere sunde fedtstoffer og også sørge for at hun får ekstra proteiner.
De sunde fedtstoffer får vi især fra fisk og det vil være rigtig godt, hvis du kunne få hende til at spise fisk flere gange om ugen. Det kan være smørbart fiskepålæg som makrel, tun, smørbart torskerogn eller lignende. Det kan også være fiskefrikadeller, rødspættefileter, laks eller rejer, muslinger osv. Hun må gerne få citron på, hun må gerne få remoulade på - det kan du lave selv eller du kan måske få familien fra DK til at sende det til jer ... :)
Det er fint at du giver hende en daglig vitamin pille, måske kan du supplere med fiskeolie, for at hun får lidt ekstra den vej - rigtig fisk er dog bedre, fordi hun for flere vitaminer og mineraler via rigtig fisk, de er fjernet fra fiskeolien, men ved siden af vitaminpillen vil det være fint.
Fedt findes også i f.eks. avokado, og du kan lave en avokadomos til hende, det kan bruges som smørbart pålæg. Kerner af forskellige slags, mandler, nødder, kværnede sesam- eller græskarkerner og hørfrø kan være en kilde til fedt. Du kan derfor variere de grødtyper du giver, lave flerkornsgrød eller bage brød/boller med forskellige typer af kværnede korn ...
... og kerner, for på den måde også at tilbyde lidt sundere fedt.
Protein er vigtigt, som du også er opmærksom på og du kan lave proteindrik selv:
1 spsk. kvark 5%
4 spsk. frugt/bær
1/2 spsk. sukker
1/2 dl. piskefløde
3 dl. kærnemælk
I stedet for frugt kan bruges juice og i stedet for piskefløde kan bruges 2 pasteuriserede æg.
Kvark, frugten/juice og lidt af kærnemælken blendes og sies. Herefter tilsættes resten af ingredienserne og drikken piskes godt. Serveres kold.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan give det som en eftermiddagsdrik, altså som et mellemmåltid, så det ikke tager pladsen op for den egentlige mad.
Protein finde jo især i kød og indmad og også i f.eks. æg. Det kan derfor være udmærket at I medtænker at hun gerne må få kød og en gang imellem æg både til frokost og til aften. Æg kan være hårdkogte æg, det kan også være en æggepandekage, en omelet eller du kan lave lidt æggestand til hende i mikroovnen. Måske vil hun sætte pris på lidt scrambled eggs om morgenen .. ja man ved jo aldrig :)
du kan lave smoothies til hende, gerne med indhold af grøntsager og frugt og du kan tilsætte ymer eller måske lidt koldskål (lavet med tykmælk/ymer og æg - for at øge indholdet af proteiner) og for at neutralisere syren i frugt og grøntsager lidt. Det kan være ud fra devisen "Drik dine grøntsager" og det kan være en måde at få lidt ekstra grøntsager, vitaminer osv. i din datter på.
Det kan en gang imellem lykkes at få børn til at spise grøntsager, hvis de bages ind i boller eller brød. Selvom det er spinatboller, gulerodsbrød eller rødbedebolle eller hvad det nu kan være, så spiser de det ofte - fordi hjemmebagte boller faktisk smager rigtig godt, også selvom der er lidt grøntsager i.
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med hende :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.