Annonce

Annonce

Svar: Nattesøvn - 6 mdr.


2. december 2010

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Katrine

Tak for dit brev og velkommen til :) Det er rigtig dejligt at du har læst min bog, så har vi fælles forudsætning, for at finde en løsning på jeres problem :)

Der er ingen tvivl om at alder og udvikling spiller ind, det er helt normalt at børn omkring 6 måneders alderen sover mere uroligt. De drømmer, klynker, smågræder, griner nogle gange i søvne og de ligger motorisk meget uroligt, får sig lagt i stillinger de ikke selv kan komme væk fra, får sparket dynen af osv. Derfor har børn i denne alder ofte brug for hjælp i løbet af natten, hjælp til at blive lagt rigtigt igen få dynen om sig osv.

Derudover spiller rytmen om dagen også ind og det er rigtigt at din dreng samlet set lyder til at sove som han skal, men man kunne overveje om han ville trives bedre med en kortere formiddagslur og en længere middagslur - det er ikke sikkert, men for mange vil det fungere bedre på den måde.

Det kunne være værd at overveje, om du kunne ændre lidt på hans rytme, så han sover lidt længere om morgenen og starter hele dagen lidt senere end nu. Lige nu sover han morgen/formiddagslur meget tidligt og sover her længe, hvor jeg tænker at det ville hjælpe jer, hvis han sov en kortere formiddagslur og en mere rigtig middagslur ... (forklaring følger efter plan)

Også aktiviteter, madindtag, tidspunkter for mad og typen af mad spiller ind på søvnen. Det er vigtigt at din dreng nu får mere rigtig mad, der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser, mad i hånden, flere måltider osv. og det er vigtigt at han om dagen også stadig får mælk nok, for at kunne undvære mælken midt nat.

Det er korrekt at børn omkring 6 måneders alderen vil kunne sove fra midnat til næste morgen uden at få mælk, men det er naturligvis en forudsætning at barnet får mad og mælk nok dagen igennem - gør barnet ikke det, skal det naturligt søge sit behov dækket om natten :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 5.30-6: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur kl. 9-9.30, sover her måske 1-1½ time

Frokost 11.30-12: ...


Annonce

... Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med lidt kød og fisk i mosen når han bliver 6 måneder. Suppleres med agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur han har taget. Må her gerne sove 2-2½ times lur

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop og ammes også stadig om eftermiddagen, for at sikre ham mælk nok.

Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes med kød eller fisk i mosen, brødskorper, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og begynder herefter at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig.

Som du kan se indgår der mere mad i den plan jeg har sendt dig og det er vigtigt at din dreng nu kommer igang med grøntsagsmos, de grovere grødtyper og stille og roligt også kød og fisk i sin mos, ligesom han skal have lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på.

Rytmen kører helt fast, så han får skemad, når han vågner og ammes inden han skal sove igen. Det vil være rigtig godt at gøre det på denne måde, da det sikrer ham både mad og mælk nok hele dagen igennem, hvilket som sagt er en forudsætning for at han begynder at kunne undvære mælk midt nat ...

Derudover vil jeg som sagt anbefale at du forsøger at amme ham liggende i din seng om morgenen, i håb om at I kan starte dagen lidt senere, så han på den måde også sover lidt senere hele dagen igennem. Hvis du kan få ham til at sove lidt længere om morgenen, så vil han naturligt kunne få morgenmad kl. 7.30-8 og sove formiddagslur derefter - i stedet for som nu, at sove det meste af morgen og formiddag væk ...

At få ændret på hans rytme på denne måde, kan have positiv effekt på hans nattesøvn. At han vågner om natten, er som sagt også sandsynligvis aldersbestemt - men jeg håber at min plan for dagen og min beskrivelse giver lidt idé om, hvad I kan forvente og hvordan I skal arbejde videre :)

Fortsat held og lykke og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce