Svar: Vågner om natten med gråd
Kære trætte mor
Jeres datter har en alder, hvor hun drømmer rigtig meget og også mere end I tidligere har oplevet. Alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, når hun sover og det bliver det i drømme. Samtidig har hun en alder, hvor hun naturligt søger jeres tryghed ekstra, hun er i separationsfasen.
Separationsfasen opleves ofte i 7-10 måneders alderen. Det er ofte sammenhængende med hvornår barnet begynder at kravle og for nogle kan denne fase altså godt vare et par måneder. I takt med at barnet motorisk bliver bedre til at kravle, rejse sig, sætte sig ned osv. så oplever man ofte også en større ro både fysisk og mentalt. Hun kan jo kravle efter dig, når du går ud af rummet og hun kan selv skifte stilling og komme videre i søvnen, når hun om natten vågner. Lige nu har hun behov for at se dig/jer, have dig/jer i nærheden og har brug for hjælp til stillingsskift og beroligelse om natten.
Hun er stadig så lille at hun ikke forstår hvor I er, når I går fra hende. Hun kan ikke forholde sig til at I er på den anden side af væggen, hun kan ikke forholde sig til tid og sted, så når I går, så føler hun sig naturligt forladt og alene. Samtidig er hun jo så begyndt i vuggestue og skal forholde sig til at I om dagen efterlader hende i favnen på en anden, det er helt naturligt at hun reagerer på dette ved at søge jer ekstra og helt naturligt at hun drømmer om netop denne afsked om natten.
Det er derfor I fornemmer at det hjælper at tage hende ind til jer, når hun ligger mellem jer, kan mærke at I er der og bare skal flytte lidt på sig, for at fornemme at I er der, så sover hun trygt og roligt - men I sover ikke særlig godt ...
Jeg kan godt forstå at I ikke ønsker at komme ind i en vane, hvor hun skal sove hos jer hele natten, når hun nu har lært at sove i egen seng. Derfor er det også rigtig godt at holde fast i at hun som udgangspunkt skal falde i søvn i sin seng og også forbinde egen seng med stedet hvor hun sover.
Vågner hun først på natten, vil det også være rigtig godt at far forsøger at få hende videre i søvnen, - ...
... det lyder som om at far er bedst til dette. Og vågner hun så hen på morgenstunden, så kan I overveje om ikke hun skal ind til jer og have lov til at sove videre der.
Virker hun til at have meget behov for jer først på natten, så kan I også tage hende ind til jer der, men når pladsen så bliver for trang, så flyt hende tilbage til egen seng igen - så hun både falder i søvn og vågner i sin seng - det kan have betydning for hendes fornemmelse for netop at skulle sove hele natten i sengen.
Det er altså ofte en udvikling der sker stille og roligt og hendes behov for at klynge sig og være jer nær bliver på den måde mindre og mindre i takt med at hun motorisk bliver mere selvhjulpen. Hendes drømme aktivitet bliver også mindre hen af vejen - eller snarere - det ændrer sig løbende og det er naturligt at hun vil have perioder, hvor hun drømmer mere, græder osv. i søvne.
Det er en svær balance at finde, hvornår man skal tage hende op, lade hende komme ind til jer og hvornår man skal forsøge at lade hende sove videre i egen seng. For trygheden og nærheden er et helt reelt behov, men samtidig skal man jo ikke ødelægge de gode vaner der er skabt, netop med at kunne sove i egen seng ... Hold derfor øje med, hvornår det kammer over til at blive vane og hvornår det er et reelt behov, at hun søger jer om natten ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle vælger at tage en madras ind på børneværelset, så man i en periode er der og kan berolige barnet om natten, uden at skulle rumsterer for meget rundt. Andre vælger at flytte tremmesengen ind i soveværelset, evt. tage den ene side af tremmesengen af og koble den til forældre sengen, fordi barnet så stadig kan sove i egen seng, men samtidig kan man som forældre berolige med en hånd på barnet. Atter andre lader barnet komme ind i 'smørhullet' i en periode ...
Der er mange måder at gøre det på, men det I oplever er som sagt naturligt for alderen. Og når det er sagt, så skal I naturligvis også medtænke om hun kan have problemer med ørerne igen ...
Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.