Svar: Ferie - 12 mdr.
Kære Prinsessens mor
Det lyder rigtig dejligt med en ferie, som afslutning på barselsperioden og jeres datter har en fin alder at rejse i. Hun kan jo, som du skriver, sagtens få pastaretter, brød, frugt, yoghurt, osv. uden problemer på ferien og dermed spise den samme mad som I andre og altså få almindelig lokal mad.
Med hensyn til rytmen så vil det nok være svært at overholde denne som hjemme. I vil måske sove lidt længere om morgenen, være længere ude om aftenen osv. Det kan hun naturligvis godt tåle, det I skal være opmærksomme på, er at I ikke får vent så meget op og ned på rytmen, at I får problemer med at komme tilbage til hverdagen igen. Det ville jo være ærgerligt, hvis de gode rutiner I allerede har, bliver ødelagt fordi I skal på ferie .. men naturligvis må jeres datter gerne være med, sove i sin vogn om aftenen osv. I skal jo også nyde at I er på ferie :)
Amning på flyet især ved nedstigning kan være en god idé. Derudover er det fornuftigt at have en lille rygsæk med til hende, som indeholder små spil, lidt nyt legetøj, måske en æske rosiner og en mandarin. Det er vigtigt at have noget med, som ...
... kan fange hendes interesse og underholde hende lidt på flyet. Det er svært at sidde stille så mange timer, når man ikke er mere end et år :)
Jeg ved ikke om I skal bo på hotel, i lejlighed eller noget andet. Men det vil være en god idé, hvis der er mulighed for at I kan have lidt yoghurt og frugt hvor I bor, så jeres datter kan få noget at spise, hvis hun f.eks. vågner om morgenen tidligt. Der går altid noget tid inden I kommer i tøjet og bliver klar til at tage af sted og det er her en god idé at have et lille mellemmåltid at kunne give hende. Det kan I købe i det lokale supermarked.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil ikke være bekymret for maden, hun kan spise som I andre. Mange steder kan man godt få havregrød om morgenen, hun kan spise brød, hun kan få æg, bacon og pølser, hvis det er på menuen, der er flere muligheder. Og det samme gælder også retterne resten af dagen og pastaretter, retter med ris osv. er fint. Mon ikke de har forskellige børnevenlige retter på menuen eller disker op med et eller andet, hun vil synes er lækkert, når de ser prinsessen :)
Rigtig godt rejse, håber I får en skøn ferie!
Og også rigtig god jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.