Brev:
Så langt, så godt. Hvad nu?
Kære Helen.
Endnu engang tak for dine svar. Dine svar, din bog og din dvd har virkelig gjort en forskel for os. Vi har taget lidt fra de forskellige og sammensat det efter vores behov og det virker.
Ivalu sover nu rigtig godt om natten, MEN vi har nu nogle nye problemer.
Opdatering på ændringerne:
Vi har fjernet siden på tremmesengen og sat den op ad vores seng. Hun sover videre ved de få opvågninger, når hun lige rækker ud og mærker os i nærheden. Før vågnede hun helt op og rejste sig søgende i sin seng ved siden af vores.
Da hun hun for små to uger siden stadig var afhængig af amning for at falde til ro hver time, begyndte jeg at ae hendes hovede/hår på samme måde hver gang jeg ammede hende, sagde shhh og holdt en hånd på hendes ribben.
Efterhånden kunne jeg gøre det samme når hun småvågnede, UDEN at tage hende op af sengen og amme hende samtidig, men bare række over til hende pga manglende tremmeside.
Det lykkedes ca to gange hver nat, hvis jeg vågnede før hun vågnede helt op.
SÅ skete det fantastiske, at hun med glæde drak min mælk af flaske ved putning, da jeg var ude alene en aften for første gang siden fødslen og min mand for første gang puttede vores datter.
Ugen efter prøvede han at give hende 100ml majsvælling af flaske ved putning, da jeg igen var til et aftenarrangement og det drak hun også, mens hun slumrede hen og kunne falde det sidste stykke i søvn selv i sin seng og sov i 6 timer. SUCCES!!!
Fordi han nu kan putte og trøste hende (og har barsel indtil feb), sover jeg nu på sofaen og han både putter hende og trøster hende om natten.
Han putter hende med en flaske MME 150ml i hans favn, og når hun slumrer lægger han hende ned og hun falder selv i søvn. Hun skal nogle gange lige op og krammes lidt et par gange.
Han går rundt med hende i armene, hvis hun vågner og græder meget, indtil hun falder til ro, men kan som regel bare lægge en hånd på hende og sige shh, når hun småvågner ca hver 3-5. time.
Her er så vores nye spørgsmål:
Hvor meget MME skal vi give hende ved putteflasken, når jeg også ammer hende tidlig morgen og nogle gange også sen aften?
(Jeg ammer hende nu kun 2-3 gange i døgnet)
Hun drikker ivrigt 150ml, selvom jeg 10min inden har ammet hende kort fra ét bryst, som start ...
... på putteritualet, inden min mand tager over og jeg lister ud.
Jeg har ikke meget mælk tilbage og kan høre at hun ikke laver mange synk. Det er mest for nærhedens skyld, så hun er fuld af oxytociner inden hun skal sove :-D.
Hun kunne nok godt drikke 200ml ved putning og igen tidlig morgen.
Sen aften springer hun ofte helt over, eller skal bare lige mærke brystet inden hun slipper suget og vender sig om for at sove videre.
Hun tager op til 6 timers søvn efter en flaske, i modsætning til efter amning.
Hun vejer 11 kg og er lidt buttet. Hun er enormt aktiv om dagen (nærmest hyper), spiser godt og har alm tunge bleer.
Hun drikker ca 20-50 ml vand af kop til måltiderne. Jeg tilbyder hende ofte vand ved siden af måltiderne, men ved ikke hvor mange ml hun bør drikke.
Skal vi trappe dosisen ned i godnatflasken, som led i at vænne hende til at falde i søvn helt selv, eller skal vi give samme mængde og istedet øve hende i at drikke den liggende i egen seng, for at afvænne at drikke og slumre hen i hans favn og så efterfølgende nedtrappe dosisen, når hun ligger og drikker i sengen?
Det kunne jo være rart at hun lærte at falde til ro i sin seng selv. Vi er dog et stort skridt nærmere nu, hvor hun ikke er afhængig af mit bryst for at finde ro og tryghed.
Vores putteritual er nu således:
Ammes meget kort inden far tager over og jeg går ud. Så skifter han hende, læser godnatbogen, giver flaske med shh og ae, og hun lægges slumrende i egen seng. Ofte endda på eget initiativ. Hun kan dog godt klynke og smågræde lidt i intervaller, men vi synes at det virker som om det bare er hendes måde at slippe dagen på og ikke fordi hun er ulykkelig.
Vi har valgt at lade ham overtage det hele, da hun sov dårligere de gange jeg jeg var helt eller delvist tilstede og ikke kunne falde til ro i mit (brystets) nærvær.
Nu kan jeg dog nogle gange gå ind til hende og lægge hånden på hende og sige shh, når hun småvågner.
Det er skønt at hun nu sover 3-6 timer ad gangen og at hun nogle nætter slet ikke vågner for at drikke. Jeg nyder at sige "godnat skat, vi ses i morgen tidlig". Tænk at jeg for to uger siden og i 6 mdr ammede hende hele natten. zzzzzzzzz :-D
Er der noget vi bør gøre anderledes?
Mange taknemmelige hilsner fra
Nadja
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.