Svar: Operation ro under måltiderne
Kære Astas mor
Det er naturligt svært for jeres datter at sidde stille under måltiderne og mange børn, vil i jeres datters alder, ofte ikke ret gerne spise selv, men vil mades - også selvom man jo ved at de mestrer det nu.
Det kan være udmærket at hjælpe hende med at spise i en periode og faktisk vil det ofte hjælpe, at lade hende sidde på skødet hos en af jer, når hun skal spise. Det at sidde hos jer, mærke jeres varme, jeres ro og få den fysiske kontakt og nærhed kan gøre at hun bliver siddende og spiser mere. Stille og roligt skal hun naturligvis tilbage til sin egen stol igen og man kan her sige til hende, at hun gerne må få lidt mere, men så skal hun sidde på sin stol. Man kan altså udnytte det at give hende noget, som hun gerne vil have, til det lille krav, som hedder "det må du gerne, men du skal sidde på din stol".
Samme regler bør gælde, når hun efter aftensmaden kommer og beder om frugt, kiks og andet lækkert - hvis hun skal have det, så skal hun sætte sig på sin stol. Det er altså vigtigt at hun konsekvent spiser der og forbinder sin stol med stedet, hvor hun får mad. Hun skal ikke have en skål et eller andet foran fjernsynet i stuen eller lignende - man spiser ved middagsbordet og sidder på sin stol. Det er en god fast regel og det vil gøre det lettere for jer også at opretholde denne regel, når hun ud over måltiderne vil have ekstra, ligesom det vil hjælpe jer, når hun til måltiderne hellere vil ned og lege.
Hvis I af erfaring ved at pasta er et hit og at hun sidder og spiser mere når hun får pasta, så synes jeg at I i en periode skal prøve at spise lidt flere pastaretter. Simpelthen for at få hende ind i en rytme, hvor hun naturligt går igang med at spise, når tallerkenen sættes foran hende. Stille og roligt skal hun så ...
... naturligvis have ris, kartofler, brød osv. i stedet for pasta og hun skal naturligvis spise som I andre. Det kan hun sagtens med den alder hun har.
Hvis hun ikke har fået bøjlen af sin stol endnu, kan det være en idé at tage den af, så hun selv kan kravle op og ned, når hun skal spise. Hvis I har fjernet bøjlen, så vil det nogle gange være en idé at sætte den på igen, for på den måde at holde barnet i stolen ... i nogle familier virker det, i andre familier giver det bare ekstra hyl og skrig.
Det er naturligvis vigtigt at I serverer almindelig børnevenlig mad og jeres datter skal kunne spise som I andre. Men det er også altid en god idé at servere mindst én ting, som I ved hun stort set altid spiser, netop fordi hun så går igang med at spise fra starten og er der først gledet lidt ned, så er sandsynligheden for at der spises lidt mere og smages på det andet lidt større.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal holde hendes indtag af kiks, tørret frugt, saftevand og lignende søde varer nede på et minimum og servere sund og nærende kost, så det tilbud hun får er noget I kan stå inde for, også selvom hun ikke spiser særlig meget. Hun er så gammel nu, at hun godt ved, hvor kiks og slik befinder sig i skabene og hvis det er der, når hun åbner skuffen, så vil hun naturligt foretrække det usunde.
Prøv derfor ikke at have alt for meget af det (selvom det er svært her i julen) og når hun så søger at få noget, peger på skuffen med det usunde, så vis hende at skuffen er tom og tilbyd så ½ frikadelle, en grovbolle eller lidt gulerod i stedet for. Det er også vigtigt at give hende noget at spise, når hun viser behov for det. Det er vigtigt også at lytte til hendes sultfornemmelse og anerkende dette.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.