Annonce

Annonce

Svar: Forvirret omkring ammestop


29. december 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Velkommen til og tak for dit brev :)

Det er helt relevant at du vil skære amningerne ned, men fuldt ammestop er stadig lidt for tidligt ... faktisk anbefales det at du bibeholder amning til din datter er 1 år, men hyppigheden af amning sættes ned.

Nu hvor din datter er 9 måneder, vil det være relevant med 3 amninger dagligt - disse amninger kan ligge inden middagslur, aften og en gang i løbet af natten. De kan også være helt væk fra dagen og i stedet ligge aften, sen aften og tidlig morgen og hos jer lyder det faktisk som om at det netop vil fungerer bedst med de 3 amninger på ydertidspunkterne.

Når hun bliver 10 måneder, vil det være relevant at skrue yderligere ned til 2 amninger dagligt og disse to amninger kan så ligge aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten - ofte meget tidlig morgen kl. 04. Disse to amninger bibeholdes så til hun er 1 år eller så længe I begge trives med det.

At din datter ikke vil tage flaske ... tja, i princippet behøver hun ikke flaske, for hun får rigelig med mælk fra dig, hvis du ammer som beskrevet og flasken skal også fjernes, når hun bliver 1 år. så det er næsten synd at kæmpe med hende for at få hende til at tage den, hvis du så om 3 måneder fjerner den igen ... Hun er jo glad for brystet og amning aften og nat kan godt kombineres med pasning i februar, netop fordi du fjerner amningerne om dagen, vil andre jo kunne passe hende der ... :)

Din datter har brug for lidt mere mad og flere mellemmåltider end hun får lige nu og mit forslag til en dagsplan, lavet ...


Annonce

... ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet med mælk, vand og fedtstof, vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden amning

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk og også gerne rester fra aftensmaden, det kan være stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer eller lignende. Vand af kop.

Før middagslur kl 14.30 (som jeg læser dit brev sover hun først kl. 15 ..) tilbydes ½ bolle med smør, ost, en lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos, vand eller evt. lidt mælk af kop.

Aften 17.30: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Skal have mad i stykker og også stadig moset mad, suppleres igen med mad i hånden at gumle på selv, Vand af kop.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Suppleres med en godnatgrød kl. ca 19

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes

Tidlig morgen 05: Ammes

Når hun bliver 10 måneder vil du godt kunne forvente at hun ammes kl. 20 og så når hun vågner af sig selv i løbet af natten, måske vågner hun kl 01 måske først kl 04 og så ammer du hende på et af de tidspunkter der. På den måde får hun stadig de to amninger hun til den tid har brug for.

Jeg håber at ovenstående tanker og plan for dagen viser, hvad du kan forvente af din datter med den alder hun har nu og tiden frem :)

Håber du er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke.

Rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce