Svar: Madtjek
Kære Marie-Louise
Hvor dejligt at du har fået en lille madglad dreng, i det hele taget lyder det som om at jeres forløb denne gang har været helt anderledes end da I fik Anna :)
Umiddelbart synes jeg at planen for dagen ser rigtig fin ud. Det er super godt at I allerede er igang med familiemaden og at jeres dreng nyder mad som smager af noget, mad med mere bid i - det skal du naturligvis endelig give ham. Faktisk er der netop i 7-8 måneders alderen er et vindue man skal søge at udnytte. Det betyder at børn i denne alder har en naturlig nysgerrighed, de vil gerne smage og de har stor lyst til at tygge og spise. Ved at udnytte dette og netop give så stor variation som muligt kan du undgå kræsenhed fremover ... :)
Hvis jeg skal komme med lidt forslag til ændringer eller snarere ting du skal være opmærksom på, så synes jeg det vil være rigtig godt, hvis du til frokost kunne give lidt grøntsager også. Det er en god idé at give grøntsagsmos både frokost og aften og du må gerne gemme rester fra aftensmaden og bruge dem til frokost.
Derudover er kød eller fisk til frokost også en rigtig god idé, især er fisk vigtigt for din drengs hjernemæssige udvikling, synssansen og de ...
... kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse). Derfor er det vigtigt at han spiser fisk flere gange om ugen og det kan være en rigtig god idé at bruge smørbart fiskepålæg som sildepostej, rognguf, makrel, tun eller lignende på hans brødhapsere, når han nu allerede er igang med dem :)
Du fortæller at han er glad for sødmælk og også får A38. Det er fint at du forsøger at begrænse dette lidt. Det er okay at han får det, men ikke i særligt store mængder - først efter 9 måneders alderen bør komælk udgøre en større del af hans mælkeindtag og han vil have bedst af at få mme til han er 1 år. Om eftermiddagen kunne du derfor variere lidt ved at give ham flerkornsgrød med frugtmos ligesom du kan begynde at give ham små bidder af en bolle - bag f.eks. havregrynsboller, opskrift finder du i babykøkkenet her på siden :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han behøver ikke sødmælk eller A38 for at få sit mælkebehov dækket på nuværende tidspunkt, han får fint med mælk via sine flasker og sin morgengrød (fint at du laver den på mme).
Jeg synes ellers det ser ud som om at alt kører som det skal hos jer lige nu, bibehold endelig den gode gænge :)
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.