Svar: Skriger når det er puttetid

---

Kære C

Umiddelbart synes jeg at jeres dreng er for gammel til at bruge op-ned-metoden og jeg synes det er værd at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvorfor jeres dreng er så ulykkelig. Hvis I finder ud af det, så er sandsynligheden for at få ham rolig - og dermed succeskriteriet for at få ham til at sove - også større :)

Det er helt normalt at børn i jeres drengs alder vægrer sig mod at skulle sove. Han har en alder, hvor han naturligt begynder at have farefornemmelse og samtidig har han også en masse tanker der skal bearbejdes, for at han kan falde til ro. Børn i jeres drengs alder vil ofte have svært ved at overgive sig til søvnen og de vil ofte også have en periode, hvor de vågner med gråd om natten.

At han har farefornemmelse betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

For alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Derfor er det vigtigt at I giver jeres dreng den nærhed og ro som han lige nu viser behov for, gør ham tryg, når han skal sove og beroliger ham, når og hvis han vågner om natten.

Det er en rigtig god idé at I sætter jer med ham om aftenen, lader ham sidde på skødet, få godnathistorie der, ligeså stille få ham over i egen seng, læser videre på historien, synger lidt for ham, taler med ham, giver jer god tid og prioriterer at lade ham mærke at I er der.

Og så skal I tale med ham om dagen, om alt hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så I hjælper ham med at få noget af det bearbejdet inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt ...

---

---

... du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

I skal også sikre jer at puttetidspunktet er rigtigt, det kunne godt lyde som om at jeres dreng måske puttes for tidligt, når han allerede protesterer bare I nærmer jer værelset og så skal I naturligvis også sikre jer, at han ikke forbinder sin seng eller sit værelse med noget som er ubehageligt. Der må gerne være lidt dæmpet belysning og han skal have en bamse at sove med. Sengen skal være rar at ligge i, døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.

Måske har han oplevet at få lov at græde og I ikke har reageret hurtigt nok, endten når han er blevet puttet eller måske er han vågnet af en drøm og har været ulykkelig og I kom ikke med det samme ... Hvis det er tilfældet, så kan han godt være blevet så forskrækket at han forbinder det at være i sengen med noget som ikke er rart og så er I nødt til at bruge ekstra lang tid på at få skabt en ny og god erfaring med putning igen. Det handler om tryghed. Tryghed er alfa omega.

---

---

---

Du fortæller at det kan tage op til 2½ time med skrig og skål og jeg får lidt på fornemmelsen at det hele foregår på værelset, endten med jer der eller hvor I forsøger at gå fra ham ... Måske har I hørt at hvis barnet først er puttet, så skal man endelig lade barnet blive i sengen eller på værelset, man skal holde fast i at det er puttetid nu! - DET ER JEG IKKE ENIG I! Jeg mener derimod at man skal afbryde putningen, tage barnet med ind i stuen, få ro på og vente på at barnet atter viser tegn på træthed og virker parat til at skulle sove og så forsøger man at putte igen. Det handler om at springe på søvntoget, når det kommer forbi.

Der kommer ikke noget godt ud af at lave en magtkamp om at barnet skal sove - ingen kan sove på kommando og barnet får ingen erfaring med sig om at det at skulle sove er noget hyggeligt og rart - tværtimod, barnet forbinder det at sove med noget ubehageligt og vil derfor kun protestere mere og mere ...

Så se på puttetidspunkt, hjælp ham med at blive tryg, gør ham rolig, vær der for ham, snak med ham. Bliver han dybt ulykkelig, så afbryd putningen, tag ham med ind i stuen og vent på at næste søvntog kommer forbi - de tog kører normalt med 20 eller 40 minutters interval :)

Fortsat held og lykke, håber mine tanker hjælper videre på vej:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---