Svar: Storesøster - 3 år, 6 mdr.
Kære R
Det er rigtig dejligt at du venter dig igen og det bliver dejligt for jer at være en familie på fire. Der er mange dejlige stunder og det er skønt at se sine børn vokse op, se de glæder de har sammen og mærke hvordan de udvikler sig, opleve deres forskelligheder osv. Men der vil naturligvis også være perioder, hvor det vil være knapt så sjovt og hvor du vil føle dig ekstra meget udfordret, for naturligvis kan du ikke være to steder på en gang og nogle gange vil du stå i situationer, hvor du er nødt til at vælge mellem dine børn...
Det er bestemt ikke let, men stadig vil der jo være kærlighed til dem begge og du vil elske dem begge højt og sålænge det er tilfældet, så går det ikke helt galt. Børn lærer også meget af at have søskende, de lærer at deles, de lærer at vente på og give plads til hinanden og det er vigtig læring at få med sig :)
SUPER-moren, findes hun? Hvad er det at være en supermor, en perfekt mor ... Betyder det at man ikke laver fejl, betyder det at man er der altid og altid på børnenes præmisser .. hvad er en god mor for dig?
Jeg tror det er vigtigt at du siger til dig selv, at du ikke behøver være perfekt. Faktisk tror jeg ikke den perfekte mor findes, i hvert fald kan man så diskutere, hvad det er at være perfekt ...
For mig er man en god mor, når man ser sit barn, er i stand til at tage vare om det, vurdere om det er sulten, skal have skiftet en ble, skal vugges lidt, hjælpes med at finde roen, tale med det når det har brug for det, hjælpe det med at sove, når det er behovet. Det handler også om at kunne rumme barnets følelser. At kunne rumme når barnet er ked af det, når barnet græder rigtig meget, når intet virker og barnet bare er ked, når barnet er vred, frustreret osv. ligesåvel som at kunne rumme, når det smiler, griner, viser humor og er sjov. At kunne rumme handler om at kunne bære alle barnets følelser uden at ville ændre det og uden at tage det personligt.
Og en god mor begår også fejl, for det er menneskeligt at fejle og hvem vil ikke gerne have en menneskelig mor .. Så når du spørger "har du nogle råd til, hvordan man bliver en mor der kan klare det hele?", så er mit svar, at ...
... du skal sige til dig selv at du ikke kan alt og at det er okay. Der vil være situationer hvor du er nødt til at prøve dig frem, hvor du ikke kender alle svar, alle løsninger og alle muligheder på forhånd.
Der vil være ting du er klogere på denne gang, fordi du har din datter, du har prøvet at have et lille barn før, du har en erfaring med dig. Der er situationer du allerede har stået i, som du har lært af og visse ting, bliver man bedre til, jo flere gange man prøver det, så med en del ting, vil du allerede nu have en sikkerhed og en ro, der er ting du har helt styr på, som du ikke vidste noget om første gang du fik barn.
Og så vil der være andre ting, nye situationer som du står i for første gang. Der vil være situationer hvor du bliver i tvivl, situationer hvor du måske handler forkert, skulle have gjort noget andet - og det er okay. Det er vigtigt at du ikke bliver ked af det, eller ser det som et nederlag, men derimod som noget du så atter lærer af og så gælder det altid i forhold til børn, at det bedste man kan gøre er at være der, give barnet nærhed, omsorg, ro og masser af kærlighed. Og det er vigtigt at begge dine børn mærker dette.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til børnehaven, så se det som en fordel, at du nu skal gå mere hjemme, det giver hende mulighed for lidt kortere dage i børnehaven, mulighed for en gang imellem at få en legekammerat med hjem eller måske komme på besøg hos en anden. Det at gå hjemme på barsel behøver ikke betyde, at den ældste bliver overset, det kan give lidt ekstra overskud til den store, netop fordi man kan være lidt mere fleksibel omkring aflevering og hentning.
I kan bruge lidt længere tid samme om morgenen, hun kan få lov at tulle lidt mere rundt inden I alle bliver nusset færdig og er klar til at komme ud af døren og hun vil på den måde mærke roen og tiden er anderledes end den plejer at være.
Og så tænker jeg også at bare det at du allerede nu gør dig en masse tanker om at din datter ikke må komme til at "lide under" at skulle dele jer forældre med en anden, naturligt vil gøre at I får givet hende ekstra opmærksomhed og kontakt :)
Så ro på, og rigtig meget held og lykke med det hele fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.