Svar: Skære formiddagsamning væk
Kære Persi
Tak for dit brev, rigtig dejligt at høre at du har kunne bruge mine tidligere råd og at det har givet jer alle lidt mere ro på derhjemme. Det lyder faktisk som om at det går rigtig godt hos jer og at den lille familie trives :)
Det er meget fint at du nu vil skære formiddagsamningen væk, det lyder helt relevant. Du kan som en overgang forsøge med lidt lun mælk af en kop, bare for at han får lidt som minder om noget kendt og så stadig lægge dig med ham, når han skal sove. Du skal sørge for at have en bluse på, som han ikke kan hive op og hvor dit bryst ikke er tydeligt, men derimod naturligt svært at få fat i.
Nogle børn vil godt kunne falde til ro og sove på denne måde, netop fordi du vil være der for ham, putte med ham, sige "ssh-ssh" osv. så han på den måde lulles til ro. Andre børn vil blive frustrerede over det, fordi de forbinder det at skulle ligge sammen i sengen med at skulle ammes og de kan slet ikke forholde sig til at amning pludselig ikke er en mulighed.
Her kan alternativet i stedet være at give ham hans formiddagsmåltid, lidt mælk af en kop og så sætte ham i barnevognen ...
... og trille en tur. Han skal ikke starte med at ligge ned, for så bliver han sandsynligvis frustreret og ked af det. Han skal i stedet have sin sele på og så sidde og kigge på verden imens I går. Har han brug for at have noget i munden at sutte på, så giv ham et stykke frugt, han kan sidde med og tril så af sted.
Når han begynder at hænge med hovedet og du kan se at øjenlågene bliver tungere, så kan du lægge ham ned. Tril videre, og læg her mærke til klokken. Det kan give dig en fornemmelse af hvornår du vil kunne putte ham mere direkte i vognen uden at skulle køre længere tid først ...
Det vil være meget fint at bibeholde amningen inden middagsluren og når far skal starte barsel om 2 måneder, så kan denne erstattes af lidt mælk af en kop og far kan på samme måde trille en tur, og få jeres lille dreng på andre tanker :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Netop i 10 måneders alderen vil det ofte være passende med 2 amninger dagligt og de kan meget fint ligge aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten. Så det kommer til at passe rigtig fint :)
Planen for dagen ser fin ud.
Fortsat held og lykke, og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.