Svar: Elsker gentagelse og samme rækkefølge

---

Kære Christina

Til en vis grænse er det helt normalt at børn vil selv og derfor gentager ting, fordi det skal gøres på en bestemt måde og også af dem selv. Det er også helt normalt, at børn har brug for faste ritualer, jo mere rituelt det er, jo mere trygt er det ofte også og børn kan finde stor ro i at høre den samme historie igen og igen, faktisk vil mange børn kunne læse en historie højt, uden reelt at kunne læse, men simpelthen fordi de har hørt den så mange gange, at de kan den udenad.

Gentagelse er godt fordi det giver forudsigelse og tryghed og det har børn brug for. Børn har det bedst i situationer de kender og kan forholde sig til og er naturligt noget mere udfordret i nye situationer, som de ikke har været i før.

Det er normalt at alle børn har 'tvangshandlinger', det er ofte en leg og de fleste af os kan huske lege, som er gået ud på at man skulle følge helt bestemte regler eller gøre noget i bestemt rækkefølge for 'ellers gik det galt'. Det er f.eks. en leg som "ikke træde på stregerne mellem fliserne', det har de fleste af os prøvet uden at de på nogen måde er eller har været unormalt.

Men man kan godt få tvangshandlinger i en sådan grad, at det begynder at blive invaliderende, fordi de simpelthen påvirker ens hverdag for meget. Tvangshandlinger er gentagende ritualer, fysiske handlinger som styres af faste regler og systemer. Der vil ofte være tilknyttet angst og/eller ubehag til tvangshandlingen, således at det at gentage situationen, følge det bestemte ritual, har til hensigt at lette netop angst og ubehag. Personen er nødt til at gøre en bestemt handling igen og igen og i et bestemt mønster for at få det ...

---

---

... bedre.

Lider man af tvangshandlinger, vil man ofte også forsøge at undgå situationer, ting eller personer, der udløser tvangshandlingen, fordi det er enormt hårdt at være underlagt alle de regler der er for at neutralisere de følelser man har.

Man taler om OCD Obsessive Compulsive Disorder som er en angsttilstand, hvor man har tvangshandlinger eller tvangstanker. Det kan opstå hos alle, også hos børn, men det ses normalt ikke hos så små børn som din dreng. Hos de fleste opstår det først i skolealderen, ofte omkring 8-10 års alderen eller i teenageårene.

---

---

---

Når jeg læser din beskrivelse af din dreng, så er min umiddelbare tanke, at det du oplever er helt normalt og hænger sammen med hans alder og udvikling. Han har brug for regler og rammer, han nyder også at kunne styre ting selv, det er dejligt for ham at have følelsen af at 'være herre over tingene' og han finder ro ved at kunne selv. Det er helt normalt og det lyder hos jer mere som netop ønske om at have styr på og kunne selv, ville selv, end egentlig tvangshandling.

Men du skal naturligvis være opmærksom på om det er noget som følger ham i årene frem og hvordan det evt. udvikler sig. Begynder det at påvirke hans hverdag, begynder han f.eks. at trække sig fra andre, trækker sig fra samvær med jer, jævnaldrene eller bliver hans behov for at gentage ting så stort at hverdagen bliver ekstra besværlig, så vil det være rigtig godt at tale med jeres læge og her evt. få en henvisning videre til en børnepsykolog.

Men altså lige nu - ro på, ingen fare på færde, han lyder som sagt som en fin dreng, der udvikler sig i god og sund retning :)

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---