Svar: Sanseintegrationsproblemer?
Kære Dorte
Det kan ikke udelukkes at jeres dreng kan have sanseintegrationsproblemer, modsat så kan det også være en helt naturlig reaktion. Det er meget svært at skulle være midtpunkt, når man har fødselsdag, det er ikke rart at alle kigger på en, kommenterer hvad man skal eller ikke skal og det er bestemt ikke rart at ens hjem bliver invaderet af en række børn, som naturligt piller i alt og er over det hele. Det er for rigtig mange børn meget grænseoverskridende - faktisk helt op i skolealderen.
Det er naturligvis en balance, hvor I skal finde ud af at imødekomme jeres drengs behov for ro og mulighed for at have visse ting for sig selv. Hvis han er eller bliver dybt ulykkelig over at alle giver ham gaver på en gang, så skal man måske lege flaskeleg, hvor han (eller en anden, hvad han nu har det bedst med) drejer flasken og den flasken peger på kan så give sin gave. En gave af gangen, stille og roligt. Hvis det også er for meget for ham, så kan man lave et gavebord, aftale at alle lægger deres gaver på bordet og så kigger I på gaverne hen af vejen, måske først når I har spist og han har vænnet sig lidt til det hele.
Hvis han har svært ved at sidde for bordenden, fordi det føles ekstra 'ophøjet' og alle kigger på en, så kan man på forhånd arrangere at han sidder for bordets side i stedet. Hvis I ved at han bliver ulykkelig, hvis alle råber hurra så højt de kan, så sig højt, hvordan reglerne er "her i huset, råber vi ikke højt hurra, vi hvisker hurra, så lad os prøve det" og så får børnene både lov til at sige hurra og han oplever det på en måde, som han kan kapere.
Hvis han har svært ved at alle børn går på hans værelse, piller ved hans ting, så kan man overveje at låse døren og sørge for at der er aktiviteter og planlagte lege, så børnene slet ikke behøver komme på hans værelse. Man kan også vælge at holde fødselsdagen ude, det kan være i svømmehallen eller et andet sted, men man kan også godt holde en udendørsfest, hvor man beder alle børn komme med masser af varmt tøj, fordi man netop skal være ude. Laver bålmad, kælker, leger skattejagt eller andre udendørsaktiviteter - i skoven er der ofte grillepladser og lignende, hvor man kan gøre sådanne ting og hvor der er masser af plads og lyden forsvinder, hvis børnene er meget højlydte.
Og så er det også altid godt ikke at holde fest i mange timer. For børn i jeres drengs alder, vil de ofte være nok at holde fødselsdag i 2-2½ time. Nogle inviterer til fødselsdagsfest som varer 4 timer og det er ofte alt for meget, for ...
... børn i den alder. De ender med at blive kede af det, trætte, sure på hinanden osv. og det er der ingen grund til. Så hellere have 2 timer hvor der er gang i den og hvor alle er glade og så slutte festen inden det bliver for meget.
Mit råd er at I overvejer, hvordan I planlægger fødselsdag næste gang, så han både oplever at holde fest og blive fejret, men så han også oplever det på en måde, hvor han kan være med og ikke bliver ked af det, fordi det bliver for meget.
Og så tilbage til sanseintegrationsproblemerne - i princippet sker der jo ikke noget ved at opsøge en ergoterapeut, som tilbyder behandling for dette. Træningen består ofte i at barnet skal forcere forskellige forhindringer, klatre over, krybe under, balancere på linier, gynges, rulles rundt osv. Nogle børn skal også stimuleres nært kropsligt, ved at blive rullet i et tæppe, børstet på huden med en speciel børste. Det bliver vurderet individuelt.
Alle børn kan nok have brug for et eller andet sted at blive stimuleret lidt på denne måde og skade gør det ikke. Så hvis det så også kan hjælpe jeres dreng til at turde lidt mere, kunne klare sociale sammenhænge bedre, så er det jo super godt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til børnehaveskift og flytning til byen, så vil det naturligvis være en stor omvæltning for ham. Men at det er noget helt nyt, behøver jo ikke nødvendigvis betyde at det er skidt for ham. Han er en intelligent lille fyr, som måske vil profitere rigtig godt af at blive mødt og set med nye øjne, det ved man jo aldrig ... :)
Hvis I skønner at han er en dreng, som har brug for ekstra rummelighed og det er noget børnehaven har givet udtryk for ved jeres samtaler med dem, så kan I evt. tale med lederen af børnehaven om, hvorvidt de mener der er oplysninger, som er vigtige at give videre. Den nuværende børnehave kan enten skrive eller ringe til den nye børnehave for at informere dem omkring jeres dreng, hvis det skønnes at være nødvendigt.
Besøg den nye børnehave inden han skal starte, så han ved hvor det er han skal gå. Lad ham også sige farvel til den gamle børnehave på en ordenlig måde. Lav evt. en kalender hvor I tæller ned, så han selv kan følge med i hvornår det er sidste dag og lad ham dele ud og få sagt pænt farvel. Når han har gået i den nye børnehave lidt tid og han evt. spørger efter den gamle børnehave, så lad ham besøge det gamle sted, så han på den måde får lov at slippe det på en god måde.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham - og rigtig meget held og lykke med flytningen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.