Brev:
Ønskebarn
Kære Helen!
Har tit læst dine råd og tænkt meget over at jeg ville melde mig ind og skrive til dig om min personlige situation:
Dagen i dag: Stod op, skiftede min søn og gav ham de 10 ml udpumpet mælk fra i går aftes, som tog 40 min at få ud blandet med mme. Legede lidt med ham, en time senere var han træt igen og jeg lagde ham ud i barnevognen til den lange lur han typisk tager her mellem 11 og 14/15 stykker. Satte mig i sofaen og drak en hel kande ammethe og spiste en masse nødder, hvorefter jeg brugte omkring halvanden time på at pumpe knap 20 ml ud. Drak en hvidtøl, da det også skulle hjælpe. Min søn er nu 4 mdr og en uge gammel.
Nu spoler vi tiden tilbage: Mens jeg var gravid var min holdning ”Jeg ammer hvis jeg kan, jeg kender masser af børn der er flasket op med mme, som har det helt fint og er sunde og raske og kloge”.
Da jeg fik min søn (ved et ikke planlagt semi akut kejsersnit fordi jeg efter 24 timers veer ikke kunne åbne mere end 5 cm) Og sad med ham i armene for første gang havde han en tydelig søgerefleks. Det var ham der lærte mig at amme! Det var vores helt specielle magiske mor-baby-ting vi havde sammen. Og jeg var ovenud lykkelig for han havde det godt og var så fin og sund og rask.
Jeg ammede ham nærmest i dørndrift de første 3 døgn. Sov måske i 15-20 min hist og her og så, på med ham igen. Efter 3 dage var jeg udmattet, hormonel løvemor. Min søn tog ikke nok på. Mælken var stadig kun råmælk og nr. 2 type mælk var endnu ikke løbet til. Så sygeplejerske lærte os at give ham Nutramingen på kop 20-30 ml ad gangen. Det var så vidunderligt at se ham blive rigtig mæt og træt, og han sov som en engel.
Samtidig frygtede jeg ikke at kunne følge med. Jeg var indlagt pga kejsersnit, forhøjet blodtryk og risiko for svangerskabsforgiftning. Men jeg ville bare hjem. Så jeg kunne slappe af og så mælken kunne løbe til. Vi fik først lov at komme hjem efter 5 dage.
På 6. dagen løb min mælk til. Men min søn blev ikke mæt. Vi fortsatte med at give nutramingen på kop efter amningerne. Mængden af mme steg hele tiden støt mens han voksede. Efter en uge syntes jeg at det med kop var for besværligt, og sagde til min mand ”Vi giver ham det på sutteflaske” Og min søn suttede fint på det hele. Bryst, sutteflaske, ingen problemer…… Så siden han var 3 dage har han fået ekstra mme vedsiden af amningen.
Jeg begyndte at undersøge hvordan jeg kunne få min mælk ”op i gear” og jeg gjorde det hele: Ammethe, middagslur, pistacienødder, hvidtøl, brystpumpe, massage af brysterne, varme bade…… stadig ikke den store forskel….. Jeg fortsatte med først at amme ham og derefter give flaske.
Da han var 9 uger gammel havde jeg ham med på job i liften. Det var sådan at jeg kunne afbryde arbejdet hvis han vågnede og gå tilbage til det når han sov. Jeg havde også en assistent og mange søde hænder der gerne ville holde etc. I de 4 dage jobbet varede ammede jeg stadig først og gav derefter flaske. Nu oppe på 80-100 ml pr. Måltid.
Om morgenen mærkede jeg mælken pible ud og havde den brændende følelse. Følte også desperationen at ”nu skal han bare suge det mælk ud, så jeg kan være i min krop igen” Efterhånden som han voksede steg mængden af mme mere og mere. Og pludselig gad han ikke tage brystet ret længe af gangen før han blev sur og lavede flitsbuen. Tolker det som utålmodighed, fordi han er ...
... sulten og brystet ikke leverer ligeså meget som flasken.
Vi har ellers købt flaskesutter med et lillebitte hul og skiftede dem alle helt ud med nye hver 3. Uge for at han ikke skulle blive for ”doven” til at sutte på brystet. Jeg ville ikke sidde og slås med ham, når han ”strejkede” Jeg kan jo godt forstå han ikke gider når der ikke kom nok ud.
Efterhånden vægrede han sig helt og jeg kunne i en periode være heldig at kunne amme hvis vi var alene, lå ned og der var helt fred. Det blev til at jeg ammede ham lidt om natten når han vågnede og for det meste hentede en flaske bagefter. Jeg har kun få gange oplevet at han faldt i søvn udelukkende på mit mælk, men han vågnede så også 40-90 min senere, hvorimod han på mme sov 3-5 timer i streg…..
Jeg har grædt og været så ulykkelig. Jeg fortsætter troligt med at bruge 40-90 min 2x dagligt mens han sover på at malke de 20-30 ml ud jeg kan få ud. For hvis nu de antistoffer er så vigtige for ham så skal han have alt hvad jeg kan tilvejebringe.
Det er tidskrævende, opslidende og besværligt, at han ikke bare selv kan suge det ud der er, ligesom før og derefter få flasken. Han er nu så stor så han også får vælling og vi er så småt begyndt på lidt mos. Hans vægt lå ved fødslen over gennemsnittet og er nu helt gennemsnitlig. Vi har ellers alle været store børn i min familie og på min mands side er de gennemsnitlige.
Er det for sent at få min mælkeproduktion op? Hvordan skal jeg dog få den op? Syntes jeg har prøvet alt?
Er antistofferne livsvigtige når han ”kun” får de 20-30 ml dagligt? Gør det store arbejde nogen forskel for hans helbred? For hvis det gør så bliver jeg ved!!!
Jeg har en veninde som har meget mere mælk end hendes baby drikker. Han er født d.8.dec 2010 og min søn er født d.31.08.10, Vil det hjælpe min baby at hun giver mig noget af hendes modermælk til ham? VI har prøvet at tappe hendes ud og give min søn, men jeg ved ikke om det er godt for ham når aldersforskellen på de to er flere måneder?? Eller er det bedre end ingenting? Min veninde er parat til at sælge mig 700 ml om ugen, så jeg kan give ham et ”shot” på 100 ml dagligt af hendes mælk…..men er det en god ide?
Kan jeg lære min søn at ”gide brystet” igen eller er det for sent? Er det for sent er løbet kørt? Kommer jeg aldrig til at rigtig amme ham ordentligt mere og får jeg aldrig nok mælk?
Vil det have betydning for mit næste barn? Og Hvor vigtigt er alt det her? Jeg vil så gerne tænke positivt og føler at jeg er en god mor. Jeg kunne ikke gøre for det blev kejsersnit og jeg kan vel heller ikke gøre for jeg ikke har nok mælk?
Jeg har ingen øvrige problemer med min søn. Han er glad, klog, kvik, livlig og det mest vidunderlige væsen i verden! Jeg kan ikke holde ud at der skal være skrig og skrål og jeg vil ikke tvinge ham. De dage hvor jeg har blæst på pumpen og tænkt ”Nu gør jeg det der virker” Der har vi haft gode hyggelige dage.
Jeg elsker at synge for ham og han bliver helt rolig i slyngen når jeg luller ham til ro. Men inderst inde er jeg så ulykkelig over at min kamp med amningen ikke har givet pote…….hvad kunne jeg have gjort anderledes?
Det er ikke sådan at jeg føler at jeg SKAL og BØR amme, men jeg føler at jeg GERNE VIL og at det BETYDER noget for os……er det forkert? Når nu det bare ikke duer? HJÆLP!!!???
Hilsen
en Tårevædet løvemor til ønskebarn……
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.