Annonce

Annonce

Svar: Afviser mad


8. januar 2011

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Helene

Det vil være rigtig godt at du starter alle måltider med at give din datter lidt mad i hånden. Det kan være ristede rugbrødsbjælker (se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver det), agurk eller frugtbåde som du giver hende.

Udover at hun kan gumle, sutte, opbløde med spyt og vil elske det, så vil mad i hånden styrke hende mundmotorisk. Men det vil også give hende en idé om at det er spisetid nu og hun forberedes således på, hvad der nu skal ske. Så start med lidt i hånden og følg så efter med skemaden.

Når du giver hende skemaden så er det vigtigt at du ikke lægger bånd på dig selv, men lader hende spejle sig i dig og det du gør. Det er vigtigt at hun sidder i den høje stol og at du sidder foran hende. Du skal holde skålen med maden i den ene hånd og skeen i den anden og så skal du fange hendes øjenkontakt og verbalisere positivt omkring det at spise og bruge din mimik og dine lyde: "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - Du skal åbne din egen mund, så hun også åbner sin mund, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.

Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.

Du skal prøve ikke at fokusere på mængden hun spiser og sige til dig selv at det ikke gør noget, at hun kun spiser få skefulde. Det er bedre end ingenting og det er vigtigt at I får en fast rytme omkring det. Derfor er det også vigtigt at du ...


Annonce

... forsøger at følge den plan for dagen, som jeg tidligere har sendt dig, hvor hun får skemad til faste tidspunkter. Det gør lige nu ikke noget hvis der kun glider 5 skefulde ned hver gang, hvis hun så også tilbydes lidt brødskorper og lignende i hånden og så får en god oplevelser og rutine omkring det at spise.

Det er også vigtigt at du sørger for at hun får væske nok og ud over amning er det vigtigt at hun drikker vand. Hun skal have vand af kop til sine måltider og også gerne som tørstslukker ind imellem.

Det er vigtigt at hendes mave bliver holdt godt igang og hvis ikke sammensætning af mad og væske nok er tilstrækkeligt, vil det være godt at give hende lidt afføringsmiddel, som f.eks. laktulose. Der skal være passage, for at hun spiser :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hun skal have grøntsagsmos og også de grovere grødtyper og du må forsøge at variere mellem hjemmelavet og købt. Hun må få alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men ikke i større mængder. Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos.

Sovs på grøntsagerne er en god idé. Det giver smag og ekstra fedtstof, det kan give mere lyst til at spise og det er med til at holde maven igang - det smører :) Sovs kan være smørsovs, det kan også være lidt bearnaise, tomatsovs eller brun sovs - hvad du nu kan finde på for at variere - udgangspunkt i den mad I andre spiser.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce