Svar: Hvilken slags familiehygge og ferie?
Kære Mor
Det lyder rigtig dejligt at I forældre har mulighed for at holde lidt forældreorlov sammen - dejligt at I udnytter dette :)
I kan sagtens tage i zoologisk have eller andre steder, hvor hun kan sidde i sin barnevogn, kigge på dyrene, ting I går forbi. I kan tage lidt mad og drikkelse med og hygge jer nogle timer på denne måde. En tur i svømmehallen er også altid en god idé.
Men ellers tænker jeg, at I jo ikke behøver styrte land og rige rundt, for at aktivere jeres datter. Det er dejligt at have mulighed for at lave ting sammen og opleve ting sammen, men i en alder af 10 måneder vil jeres datter have lige så stor glæde af at I er derhjemme og bruger tid på hende der.
Det kan være ligeså så dejligt for hende og hun kan og vil sandsynligvis blive lige så begejstret hvis I gider ligge på gulvet med hende, tumle med hende, lege gemmeleg bag møblerne - springe frem og sig "bøøøh!". I kan lægge et tæppe over bordet, så der bliver en lille hule under bordet, hun kan kravle ind i, I kan lege borte-leg med bolden, hvor den trilles i forskellige ...
... retninger og hun skal følge den og finde den og lave lignende ting.
For børn i 10 måneders alderen er det spændende at opdage verden og her især at opdage små ting og gøre det samme igen og igen. Det kan være byggebægre der stables og væltes gentagende gange, det kan være store klodser, æsker der kan åbnes og lukkes, dåser til at komme ting i. Hvis du laver en køkkenskuffe til hende, hvor den f.eks. fyldes med plastbøtter af forskellige slags, så vil hun kunne få masser af tid til at gå med bare at tømme den igen og igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan danse til musik, syge sange, lave "hoppi-galoppi" på jeres lår, klappe kage, kigge i bøger, se på billeder af hende selv, jeres familie osv. Når man er 10 måneder gammel, så nyder man at rokke til musik og hun vil nyde at se på ting som hun kender fra sin hverdag.
Så selvom hun er i kravlealderen til den tid og selvom I har lyst til at tage ud og opleve sammen med hende, så vil jeres datter stadig have meget glæde af 'bare' at være sammen med jer og være derhjemme :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, og også fortsat god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.