Annonce

Annonce

Svar: Madvaner - 19 mdr.


11. januar 2011

Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Vibeke

Det er helt naturligt at børn i Simons alder, ikke spiser særlig meget om aftenen. Deres appetit er ofte ikke særlig stor, fordi de er trætte efter en lang dag og bare det at overskue tallerkenen og det at spise selv, kan næsten være for meget for børn i denne alder.

Dertil kommer at han ikke længere naturligt smager og putter i munden, han er nu langt mere selektiv og undersøger maden på anden vis end ved at smage på den ... så mange ting bliver valgt fra, ud fra udseende, konsistens eller farver.

Hvorom alting er, så er det vigtigt at I generelt forsøger at spise sundt og sørge for at tilbyde Simone sunde fødevarer hele dagen igennem. I er nødt til at sikre jer, at når han spiser sparsomt, så er det han spiser stadig sundt. Og kiks indeholder rigtig meget sukker, som naturligt hæver hans blodsukker og fjerner appetitten. Børn spejler sig i os forældre og gør ikke som vi siger, men som vi gør - så det er en rigtig god idé at I forsøger at være forbillede og netop spiser sundt og vælge de sunde ting, hvis I også vil have Simon til det :)

Det er vigtigt at fokusere på lysten til at spise, og at det skal være hyggeligt at spise aftensmad. Men det betyder ikke at han så skal have pølser og pasta hver dag, fordi det giver "fred og ro". Han skal stadig have samme mad som I andre og du skal naturligvis lave almindelige børnevenlige retter, som han umiddelbart godt vil kunne lide.

Jeg vil anbefale dig at du sørger for at han får mindst én ting til sin aftensmad som han godt kan lide. Hvis han spiser pasta eller ris, eller gerne vil have kartoffelbåde fra ovnen, så server en af disse ting sammen med den øvrige mad. Hvis det passer bedre med ½ skive rugbrød sammen med den varme mad, så gør det.

Min idé er, at hvis han får mindst en ting han godt kan lide, så vil han naturligt gå igang med at spise aftensmad, når tallerkenen sættes foran ham og det er netop vigtigt at komme ind i en sådan rytme, i stedet for at hvert måltid starter med at der er noget han ikke vil have. Det handler om at gøre ham tryg ved aftensmaden, sikre at han får et eller andet og når han først er igang med at spise, så vil han på et eller andet tidspunkt sandsynligvis også smage på de andre ting på tallerkenen.

Beder han om flere pastaskruer, brød eller lignende, så kan du sige "det må du gerne få, du skal lige spise en bid frikadelle også, så får du pasta bagefter". Så du stiller små krav, ...


Annonce

... samtidig med at du naturligvis anerkender, at han hellere vil have pasta.

Det kan også godt tænkes at han nogle gange vil spise mere, hvis I hjælper ham eller at han vil spise mere, hvis han får lov til at smage fra din tallerken. Når børn i denne alder er trætte efter en lang dag, så kan det nogle gange hjælpe at blive madet eller få lidt nærhed og fysisk kontakt når man skal spise ... Det er okay, han kan jo sagtens spise selv på andre tidspunkter :)

Og så er det også en rigtig god idé at lade ham få et godnatmåltid, så han ikke går sulten i seng. Det kunne være en portion havregrød, som han gerne vil have, fordi han er træt og det er dejligt mere eller mindre bare at sidde og åbne munden og lade mor og far made ... Vil han spise den selv, skal han naturligvis have lov til det :) Grøden skal ligge som en del af putteritualet og dermed adskilt fra aftenmaden.

Som eftermiddagsmad vil det være rigtig godt at give ham grovere boller, du kan med fordel bage havregrynsboller, du finder opskriften i babykøkkenet her på siden. De smager rigtig godt for hele familien, de kan også fryses og tages op og lunes i ovnen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Også et surmælksprodukt med revne æbler, moset banan, rugbrødsdrys, mysli eller lignende må han meget gerne få om eftermiddagen. Frugt ved siden af som du også giver nu, vil være helt fint.

Og så kan du faktisk også give ham råkost. Med den alder han har, vil han godt kunne spise en meget fintrevet gulerodssalat. Du kan rive gulerødder, spidskål, æble meget fint og blande det sammen og du kan tilsætte rosiner, små stykker ananas og måske drysse med en lille smule kokos. Det er virkelig en hofret om eftermiddagen :)

Jeg synes også du skal tage ham med i madlavningen og borddækningen om aftenen. Han kan sagtens være med til at komme agurk, tomat, majs, bønnespirer osv. i en salatskål eller det kan kommes i flere skåle, så han selv kan vælge. Ofte vil børn naturligt smage, når man er igang med at lave maden og det er jo ligeså fint at han smager der, som at han gør det ved bordet :) Og glider der lidt ned inden, så behøver du ikke bekymre dig så meget om, hvad der glider ned under selve måltidet :)

Han kan sagtens være med til at dække bord, stille tingene frem, være med til at gøre det hyggeligt og det er også vigtigt for hans lyst til at spise, når I så er klar til det. Jo mere han selv kan deltage, jo bedre er det :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce