Svar: Sovevaner og gråd
Kære Malene
Det kunne godt lyde som om at I ikke rammer det præcise tidspunkt, hvor jeres datter rent faktisk er parat til at sove jeg vil derfor lige starte med at sende dig en plan for dagen, så du kan se, hvad du kan forvente lige nu.
Plan for dagen:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes nu med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - ca kl. 13-13.30 - tidspunktet variere efter hvor lang en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16-16.30: Tilbydes også her lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Evt. flaske (afhænger af hvor meget mælk hun i øvrigt drikker)
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, suppleres med brødskorper, agurk mv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20 - men tidspunktet afhænger af hvorvidt hun har powernappet sen eftermiddag eller ej. Hvis hun sover efter kl. 16 vil hun naturligt skulle puttes senere om aftenen ...
Sen aften 23-24: Flaske og begynder herefter at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se indgår der nu 2 lure dagligt og tidspunkterne og varighed af disse påvirker naturligt tidspunktet for putning om aftenen.
Du spørger hvor længe hun må græde og mit svar til dette er, at hun som udgangspunkt ikke skal græde. Det er okay at hun lige småklynker lidt i et par minutter, fordi hun har svært ved at overgive sig til ...
... søvnen, men der er her snarere tale om overtræt gråd, som naturligt varer kort netop fordi hun så falder i søvn. Hvis hun tydeligt er ked af det og putningen varer 1 time eller mere, som det lyder som om, så synes jeg I skal stoppe og tage hende op og vente på at hun bliver mere parat til at sove. Hvis hun ikke falder til ro inden for 10-15 minutter, så afbryd seancen, tag hende op og med ind i stuen og vent på at hun bliver mere parat.
Du skriver "Det virker som om, at det er fordi, hun hellere vil være sammen med os end at sove ..." og det synes jeg I skal lytte til. Ingen kan sove på kommando så måske har hun brug for at I netop bruger lidt mere tid sammen om aftenen i stuen, pludrer lidt, sidder lidt sammen og putter, hvorefter hun så er mere parat til at komme i seng og sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du fortæller også at I lige nu går ind til hende med ca. 5 minutters mellemrum og at du føler at I forstyrrer hende, måske vækker hende lidt hver gang ... har I ikke overvejet at blive hos hende? Det er helt naturligt at I ikke kan putte hende, sige godnat og gå og hun så falder i søvn selv. Jeres datter har en naturligt stor uro i kroppen, hun har svært ved at overgive sig til søvnen, svært ved at finde ro og derfor vil det være helt fint, hvis I kunne sidde hos hende, holde hende i hånden, lade varmen fra jeres hænder brede sig over hendes brystkassen, lade jeres ro smitte af, så I giver hende ro. Det er langt bedre at sidde hos hende 10-15 minutter og hun så falder roligt og trygt i søvn, end at bruge 1-2 timer på at gå frem og tilbage, hvor hun bare er ked af det ...
Håber mine tanker hjælper videre på vej og giver lidt idé om, hvad I kan forvente lige nu :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.