Svar: 3 årig ødelægger dagen

---

Kære Jette

Der er ofte stor forskel på søskende også selv om det er samme køn, så kan sådan noget som temperament være vidt forskelligt.

Du skriver at I er meget opmærksomme på hvornår I siger nej, og til hvad, samt at du fornemmer at jeres datter prøver at styre jer. Det tror jeg ymiddelbart ikke at hun gør, men hun søger sikkert grænser, som du også selv er inde på og umiddelbart lyder det også som om at du gør dig de rigtige overvejelser.

Det er dog meget vigtigt at du prøver at møde hende og lytter til, hvad det er hun vil. At du simpelthen sætter ord på de følelser du oplever hun har, når hun bliver for temperamentsfuld.

I stedet for at forklare og komme med 'gode grunde' til at hun skal gøre som du vil, kan det være en fordel at du siger 'du bliver bare så vred/ked af det, når jeg ..... (hvad det nu kan være)'. Når du sætter ord på, så ved hun at du har forstået hende og hun vil lettere falde til ro. Når du bliver ked af hendes reaktioner, råber eller bliver vred, så puster du til ilden og hendes adrenalin pumper rundt i kroppen og det hele bliver meget værre.

I nogle situationer er det nødvendigt at tage hende med, som f.eks. når du henter hende i børnehaven. Nogle dage kan du bøje af ...

---

---

... for hendes ønske og køre igen, andre gange vil det være nødvendigt at du tager hende under armen og med ud i bilen. Hvis hun oplever at hun også får lov til at bestemme, at hun skal have ti ture på rutschebanen før I kan køre eller hun vil vise dig ting i børnenhaven, før hun er parat, så vil hun andre gange også nemmere kunne acceptere at du tager hende med.

Når du tager hende med, så er det vigtigt at du igen sætter ord på. 'Jeg ved godt at du rigtig gerne vil blive i børnenhaven, idag bliver vi dog nødt til at køre hjem'. Så viser du hende at du har forstået hvad hun vil, men at det fortsat er dig der bestemmer og du har taget en beslutning, som du står ved.

---

---

---

Jeg forstår til fulde din frustration, men det er det eneste du lige nu kan gøre. Hvis du har brug for at diskutere jeres situation med en psykolog, så kan du ringe til kommunen. De fleste kommuner har en pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), hvor der er ansat børnepsykologer. Du kan altid henvende dig telefonisk og høre om muligheden for at få en samtale. Du kan også altid henvende dig til sundhedsplejen, du kender måske en sundhedsplejerske fra din datter blev født og hun kan måske henvise dig videre.

Fortsat held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---