Brev:
Kammerater i børnehaven
Kære Helen
Tak for dine kommentarer om børn i sengen i fjernsynet i sidste uge. Jeg er helt enig og har min dejlige snart 4-årige dreng i min seng hver nat til stor hygge og glæde for os begge : )
S er snart 4 år og vi er virkelig kommet rigtigt godt på fode nu to år efter hans fars pludselige død. Vi har en god hverdag, og S er som drenge skal være i den alder. Der er i perioder udfordringer med grænsesætning og lign., men vi finder hinanden i disse perioder og kommer ud af dem på en måde, hvor vi begge har lært noget.
Jeg har stor fokus på at give S et stærkt selvværd, som jeg selv har. Han får hver dag at vide, at jeg elsker ham, at han er en god dreng, og at jeg er så glad for, at han er hos mig. Jeg understreger også ofte, at jeg elsker ham, selvom han nogle gange gør frække ting, og selv om jeg ind imellem må skælde ud. 'Mor er det rigtigt, at du aldrig kan lade være med at elske mig'? - 'Ja det er rigtigt min skat'.
Simon er ved at være en stor dreng og arbejder for at indgå i drengegruppen i børnehaven på en måde, hvor han har en god plads. Han er social og kan lege med alle, men har en bedsteven, som han oftest leger med. Bedstevennen vil gerne lege men er en mere vild, fysisk og grænsesøgende greng, der gerne vil slås. Bedstevennen rotter sig ind imellem sammen med en af meget grænsesøgende drenge. Det giver episoder, hvor S og andre af de roligere drenge får en masse slag på legepladsen (udenfor de voksnes synsfelt), og idag fortalte S, at 'den vilde dreng' havde forsøgt at stikke en pind i S's øje. 'De jagtede mig, kaldte mig en lort og slog mig hårdt på ryggen mange gange', fortalte han.
S gør som jeg har bedt ham om i disse situationer. Han siger nej, prøver at komme væk og siger det til en voksen. Men jeg oplever, at de voksne ikke rigtig reagerer, hvis de ikke ...
... lige selv har set, hvad der skete.
Jeg er oprigtig bange for, at S eller andre af drengene skal komme til skade på legepladsen, for det lyder som om, det kan gå voldsomt for sig. Men hvad gør jeg?
Jeg tænker at få en snak med pædagogerne om at holde øje med legepladsens 'blind spots'. Det er en stor kuperet dejlig naturlegeplads, så det er let at gemme sig. Herudover kunne jeg tænke mig at bede dem generelt tale med drengene om ikke at være så voldsomme over for hinanden. Man kan jo komme til skade.
Jeg tænker, at S er godt rustet til at klare at blive kaldt skældsord en gang imellem og til at blive afvist i legen nogle gange. Det sker for alle, og han er god til at finde andre at lege med. Men han er ikke så god til at sætte grænser, for han vil gerne være gode venner med alle. Jeg fortæller ham, at det ikke er ok, at andre slår ham, og at han skal gå væk fra dem og søge de voksne. Men han vil helst ikke 'sladre', og han prøver at bagatelisere begivenhederne ved at sige, 'det var bare for sjov'. Alligevel fylder det i ham, og han snakker meget om disse episoder, når vi ligger og putter om aftenen.
Jeg synes også, det er ærgerligt, at de voksne tilsyneladende ikke følger op, når han fortæller, at nogle drenge har slået ham og andre hårdt i ryggen og jagtet dem rundt på legepladsen med pinde. Når jeg nu instruerer ham i at søge hjælp hos de voksne, så er det ikke godt, at når han endelig sluger sin stolthed og loyalitet overfor kammeraterne og 'sladrer', hvis de voksne ikke tager fat i dem, der har været involveret i balladen.
Jeg vil nævne dette for pædagogerne i morgen, men vil allgievel rigtig gerne høre dine tanker om ovenstående.
Vi tager i øvrigt på ferie til Thailand om en uge - så skal vi suge varme og sol til os, bade dagen lang og spise is hver dag : )
Mange hilsner
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.