Brev:
Er han asocial eller bare social på en anden måde?
Kære Helen,
Tak for dit gode svar sidste gang, vi skrev, angående vores bekymring omkring Marcos børnehavestart. Jeg tror, Marco har følt, at der ikke blev lyttet til ham og at hans grænser blev overskredet med al den larm og virvar, der er i legestuen. Det hjalp da vi begyndte, at lade ham bestemme, hvornår han var klar til at gå ind til de andre i legestuen. Vi blev altså ude i gangen, indtil Marco besluttede, at nu var det ok. Der var dog kun tale om et par minutter, men det var hans og ikke vores beslutning.
Vi er dog alligevel stadig lidt bekymrede for hans sociale evner. Når han er i legestue, gider han kun de børn, han kender godt fra dagplejeren. En dag, hvor de tre andre ikke var der, vlle han ikke sidde sammen med de andre børn og få frugt om eftermiddagen men satte sig hen ved et andet bord. Han siger simpelthen, at han ikke kan lide de andre børn.
Nu kan det sevlfølgelig være, fordi han er ved at være en af de store i legestuen og han skal jo begynde i børnehave om et par uger, men vi er nu bekymrede, fordi det jo i dag er sådan, at man helst skal være ret udadfarende for at passe ind. Det er ikke fordi, han ikke kan skabe relationer til andre børn. Han har nemlig meget stærke relationer til ...
... de to andre drenge, der går hos hans dagplejemor. Og da vi var på ferie for en måneds tid siden, fandt han også et par børn at lege med på stranden, men det er altid små grupper/enkelte børn, der interesserer ham. Større grupper er ikke hans kop te. Og det har heller aldrig været min eller min mands, men vi har ikke gået i hverken dagpleje eller børnehave og har derfor altid troet, at det nok var derfor. Men måske er det bare generne :-).
Mit spørgsmål er, om vi skal være bekymrede eller om han bare er social på en anden måde end flertallet? Vi vil jo gerne have at han får en god tid i børnehaven. Vi har valgt en lille insitution med kun 22 børn og en dagligdag, hvor børnene er 100% i centrum. F.eks. holder pædagogerne ikke deciderede pauser og møder er der meget få af. Spise- og mødetider er også fleksible, så børnenes behov kan tilgodeses optimalt.
Vi var dernede på besøg i går, og Marco var meget opslugt af alt det nye legetøj men interesserede sig ikke så meget for børnene (men var dog heller ikke bange for dem eller noget). Men da vi kom ud, sagde han, at det kunne han ikke lide... Jeg ved godt, at det er for tidligt at bedømme, hvordan det vil gå, men kan du give os et godt råd?
Mange hilsner,
Hanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S