Annonce

Annonce

Svar: Vågner mange gange hver nat


20. januar 2011

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære søvnløse forældre

Det lyder for mig som om at vuggestuestart, sygdom og også jeres datters alder, naturligt gør at hun søger ekstra meget tryghed om natten. Og at det derfor er trygheden I lige nu skal fokusere på.

Hun er stadig for lille til at forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun ved ikke at I er i stuen og hun på værelset, eller at I er i soveværelset, når hun vågner om natten. Hun registrerer bare at I ikke er der, og hun føler sig forladt og alene. De fleste børn vil først omkring 16 måneders alderen begynde at få lidt fornemmelse for at man ikke er forsvundet selvom man er ude af syne.

Dertil kommer at børn i jeres datters alder jo ofte også begynder at gå mere og mere rundt på egen hånd. Hun bevæger sig mere og mere sikkert nu, men netop det at hun går mere omkring, gør også at verden åbner sig for hende. Hun begynder at opleve rum, at kunne bevæge sig fra det ene til det andet, at døre kan åbne og lukke osv. Og netop når verden åbner sig for børn, så vil de naturligt også være ekstra tryghedssøgende, og søge ekstra fysisk kontakt og nærhed.

Man ser det hos børn i 8-10 måneders alderen, når de begynder at kravle - den berømte "separationsfase", men man ser det også hos børn i 12-15 måneders alderen, når de begynder at gå mere og mere rundt i verden på egen hånd. Det er en slags gentilnærmelsesfase, et behov for at føle sig ekstra godt tilknyttet for at kunne separere sig igen.

Samtidig med dette, så er er jeres datter jo så startet i vuggestue og oplever derfor at være adskilt fra jer om dagen. Hun ved ikke hvor I er, hun ved ikke hvornår I kommer igen, og det påvirker hende naturligvis.

Alt hvad hun oplever om dagen skal naturligt bearbejdes om natten, når hun sover og det bliver det i drømme. Det er derfor helt naturligt at jeres datter lige nu drømmer ekstra meget, vågner om natten af en drøm, som forskrækker hende og gør hende ked af det. Og det er helt naturligt at jeres datter lige nu generelt virker mere klyngende, har svært ved at overgive sig til søvnen og også vågner om natten, græder og søger trøst og nærhed hos jer - ligeså snart hun kommer ind til jer, så falder hun til ro og sover - altså lige indtil hun atter vækkes af en drøm, vågner op, er ked af det eller søger jeres kontakt som bekræftelse på at I er der og alt er som det skal være ...

Det var forklaringen - og hvad skal I så gøre ved det ... :)

For det første vil det være en rigtig god idé at I leger gemmeleg i løbet af dagen, hvor I skiftes til at gemme jer og hun så sammen med den ene af jer skal finde den anden. Det vil ...


Annonce

... være med til at give hende en bevidsthed om at I er der stadigvæk, selvom I ikke kan ses og hun kan lære at ved at give lidt lyd, så kan man bevæge sig efter lyden, man kan kalde på hinanden og så kommer den anden.

For det andet vil det være rigtig godt at bibeholde rutinerne med at hun så vidt muligt falder i søvn i sin seng, hvor I ønsker hun skal sove. Så hun forbinder sin seng med stedet hun falder i søvn.

Det vil være rigtig godt at hun stille og roligt kommer væk fra at få flaske, og det vil være godt at I giver hende en godnatgrød som en del af putteritualet og så kan hun få lidt mælk af en kop. Når hun vågner omkring midnat og søger flasken, så er det en god idé at trappe dette ned, så hun får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære og gerne på sigt gå over til at hun sover helt uden eller kun får vand, hvis hun vågner og er tørstig.

Generelt er det en god idé at hun ikke længere får flaske, heller ikke med vand og hun bør heller ikke have en sut i munden hver gang hun vågner. I givet fald, vil det være rigtig godt at lære hende at finde den selv, og selv putte den i munden, så det ikke er jer, der skal servicere her om natten...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil være en god idé at holde fast i fast stå op tid om morgenen, fast ritual til middagsluren - fast længde og også fast puttetid om aftenen. Det vil have positiv indflydelse på hendes opvågningsperiode midt om natten.

Det vil være en god idé at introducere en puttebamse eller lignende, som hun nu kan tage til sig og på sigt bruge som substitut for jer. Den vil kunne betrygge og berolige hende uanset om hun sover hjemme eller i vuggestuen og være en hjælp, der hvor hun normalt søger jer.

Når og hvis hun vågner om natten og søger jer, så kan I forsøge at få hende rolig og videre i søvn i egen seng. Hvis dette ikke er muligt, så er det fint at lade hende komme ind til jer, men det vil være rigtig godt, hvis I når hun sover godt, flytter hende tilbage til egen seng igen. Det kan godt have betydning at hun oplever både at falde i søvn i egen seng og at vågne i egen seng, så det på den måde påvirker til at hun begynder at fornemme det at sove hele natten i sin egen seng. Mange børn vågner om natten uden at registrere det og det kan være godt at udnytte at hun således ikke er bevidst om at hun har været omkring soveværelset et par timer ...

Og så skal I naturligvis tage hensyn til at hun også har været meget syg i forbindelse med vuggestuestart og i det hele taget gennemgår en naturligt tryghedssøgende periode lige nu.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce