Svar: Sove i egen seng - 10 mdr.
Kære trætte mor
Som du selv er inde på, så er det ikke nogen god idé at træne nye søvnvaner og nye rutiner i en periode med store ændringer. Det er derfor ikke så godt at ændre meget lige nu, hvor jeres dreng er starte i dagpleje og naturligt søger jer ekstra, fordi han er adskilt fra jer om dagen. Ligesom man heller ikke kan lave nye rutiner i perioder med sygdom, hvor han naturligt også vil have brug for ekstra nærhed og fysisk kontakt :)
Men når det er sagt, så er det en rigtig god idé at arbejde på at han falder i søvn i sin seng og forbinder sin seng med stedet hvor han skal sove. Det skal være trygt og dejligt at komme i seng.
I nogle familier, fungerer det at adskille mælk og putning, så barnet f.eks. får flaske i stuen, evt. bliver skiftet, får putteklud og puttes i sin egen seng i værelset. Men i mange familier fungerer dette ikke og det handler ofte om, at barnet naturligt har svært ved adskillelse.
Det at komme i seng og skulle overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er meget svært for små børn. Det er svært for de mindste børn, som naturligt har brug for fysisk kontakt, hud mod hud kontakt for at finde roen og kunne overgive sig. Det er også svært for barnet i ni-ti måneders alderen, der om dagen øver sig i at bevæge sig rent fysisk væk fra forældrene (barnet begynder at kravle), og det er rigtig svært for barnet i tumlingealderen, som kan blive direkte bange, hvis man beder ham eller hende om at gå i seng eller lægge sig alene på et værelse.
Når putterutinerne foregår i det værelse, hvor barnet forventes at sove, så vil barnet naturligt se frem til den stund, hvor man opholder sig der. Vælger man at give bryst, flaske, læse bog eller lignende i stuen, så er der en risiko for, at barnet oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. Man forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng. Man signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation.
Nogle børn kan også i forbindelse med at ...
... de får mælk, næsten vågne lidt op igen og har naturligt derefter svært ved at falde i søvn. Her kan det være nødvendigt, at tage barnet med ind i stuen og vente på at søvntoget atter kommer forbi og så putte barnet der. Jeg er altså ikke tilhænger af at man bliver i værelset, hvis man mærker at det ikke virker, at det snarere trækker putningen i langdrag - så er det bedre at afbryde og vente til barnet atter er parat. Præcis som I også har forsøgt, men hos jer resulterer det bare i at han så slet ikke kommer tilbage til sin seng, men at I ender med at sove i stuen begge to hele natten og det er naturligvis uholdbart.
Mit råd er at I giver flasken i værelset, hvor jeres dreng skal sove. I kan forsøge at putte ham lidt senere end I normalt ville gøre, for at være sikker på at han er træt og parat til at sove. Han kan få flasken i jeres favn og derefter flyttes til sin seng eller han kan få flasken i sengen, så han netop ikke oplever et skift og derfor bedre kan sove videre.
Det der er vigtigt er, at han ikke falder i søvn med flasken i munden, men at han lige når at registrere hvor han er og lige kigger på dig, smiler og derefter triller om på siden for at sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis han rejser sig, hopper rundt og laver hopla, så er han sandsynligvis ikke træt nok, så er I gået for tidlig i gang.
Prøv at sidde hos ham, syng en lille sang, hold ham i hånden, hold dine hænder på hans krop, vug ham stille imens han ligger ned, sig "sshhh-ssshhh" eller lignende, så han både mærker og hører at du er der, at du ikke går fra ham. Det er netop vigtigt med trygheden og nærheden fordi han nu er adskilt fra dig om dagen og har ekstra brug for dig.
Når han er faldet i søvn i sin seng og faldet i søvn uden flasken i munden, så er sandsynligheden for at han kan sove længere tid i sengen om natten også større. Når og hvis han vågner, så brug samme beroligende ord, kærtegn osv. som da han blev puttet, så der hele tiden er genkendelighed og dermed tryghed :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.