Svar: Vask af babytøj og legetøj
Kære Udlandsdansker
Det anbefales at man vasker barnet tøj separat de første par gange. Nyt tøj kan indeholde overskudsfarve og skadelige
kemikalier fra produktionen, som barnet ikke skal udsættes for.
Det anbefales også at begrænse brugen af vaskepulver og så vidt muligt undlade at bruge skyllemiddel. Når man bruger vaskemidler, skal man generelt sørge for at vælge produkter uden parfume og andre skadelige kemiske stoffer. Når det er muligt bør man købe miljømærkede produkter og det anbefales i DK at se efter svanemærket eller blomstermærket.
Det anbefales at vaske sengelinned - pude, dyner, rullemadras og også undertøj, stofbleer og lignende ved 60 grader. Det øvrige tøj barnet bruger kan vaskes ved 30-40 grader som anbefales af producenten.
Der er som udgangspunkt ikke noget i vejen for at barnets tøj og de voksnes tøj vaskes sammen, hvis du i øvrigt vasker som ovenfor beskrevet. Men du har naturligvis ret i, at hvis I ryger, vil der være nikotin i tøjet, som naturligt kan blande sig med jeres barns tøj. Generelt anbefales det jo at man ikke ryger ... :)
Med hensyn til legetøj og rengøring, så må dette være et skøn og legetøjet må rengøres efter behov.
De generelle råd omkring legetøj lyder:
- Køb CE-mærket legetøj og fravælg legetøj, der lugter
grimt eller parfumeret. Det kan give allergi.
- Vælg hård frem for blød plast. Blød plast afgiver ofte
flere skadelige stoffer, bl.a. ftalater. Gammelt ...
... blødt
plastlegetøj bør kasseres.
- Køb legetøj uden løse smådele, som barnet kan komme
til at sluge. Det kan være løstsiddende dukkeøjne, batterier, perler og lignende. Man kan rekvirere en gratis legetøjstester hos Sikkerhedsstyrelsen.
- Nyt legetøj bør være vaskbart eller rengøringsvenligt. Man bør jævnlig efterse barnets legetøj for revner, skarpe kanter og løse smådele.
- Legetøj kan let forurenens med snot, opkast, bakterier fra urin, afføring osv. og er derfor en almindelig smittekilde blandt børn. Legetøj puttes i munden og bruges normalt af mange børn. Smittefaren er naturligvis større i institution end hjemme. Derfor skal legetøj helst kunne tåle vand og være let at rengøre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Legetøj bør rengøres med engangsklude tilsat rengøringsmiddel, når det er synligt snavset. Småt legetøj kan lægges i en pose af stof og vaskes i vaskemaskinen ved 40 grader. Tøjdyr bør kunne tåle maskinvask. Større legetøj af plastmateriale vil ofte kunne tåle at komme i opvaskemaskine.
I daginstitutioner er kravene til hygiejne og rengøring af legetøj naturligvis skrappe, fordi mange børn leger med legetøjet, er samlet på lille plads og smitterisikoen er stor. Derfor anbefales det at man i institutioner vasker legetøjet grundigt en gang om måneden. Det behøver du ikke gøre hjemme, men hvor meget det er nødvendigt er en individuel vurdering :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
11. juli 2024 | Udstyr | 10 mdr.
Kære Helen Min dreng er 10 måneder og er begyndt at rejse sig ved møblerne -...
18. juni 2024 | Udstyr | 6 mdr.
Hej Helen Tusind tak for dit svar omkring overgangen fra flaske til kop. Jeg...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder