Svar: Seperationsangst

---

Kære Louise

Jeg synes det lyder som om at I har rigtig god mulighed for at være sammen med jeres datter og mulighed for at flekse det at være hjemme og det at studere. Det lyder rigtig dejligt og meget fint at I har indrettet jer sådan.

At lillepigen bliver ked af det, når en af jer går og synligt savner jer er normalt. Det handler om at hun naturligt har rigtig svært ved at skifte situation og stadig er så lille at hun ikke forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun forstår ikke hvor I går hen og kan ikke engang forholde sig til at hun er i stuen og I er i køkkenet. Når hun ikke kan se jer, føler hun sig naturligt ladt alene. Heldigvis er hun jo ikke alene, men har den anden og hun er meget heldig, at have to så primære tilknytningspersoner, som I begge er :)

Det kan være en god idé at I siger farvel når I går og laver et fast ritual omkring dette. Det kan være at den ene står i vinduet og vinker med jeres datter på armen, mens den anden går ud og vinker fra gaden. Hvis det er dig, der står med jeres datter på armen, så skal du virke glad og positiv og bekræfte "far ...

---

---

... kommer igen" og derefter skal du aktivere og aflede hende, så hun kommer videre, begynder at lege, får lidt at spise eller lignede og der så naturligt er en ny situation.

Netop i 12-14 måneders alderen hvor børn ofte begynder at gå mere rundt på egen hånd, kan man opleve lidt samme separationsangst som i 8-10 måneders alderen, hvor barnet begynder at kravle og det kan godt være nødvendigt at I her lige giver hende lidt ekstra nærhed, fysiske kram og kærtegn. Hun har naturligt brug for at mærke jer lidt mere.

---

---

---

Du kan lave et lille fotoalbum med billeder af jer alle, som I kan kigge i, når hun i løbet af dagen f.eks. savner far. Ved at se et billede af ham og tale om ham, vil hun få lidt fornemmelse af at han ikke er forsvundet for evigt, men stadig er der et eller andet sted og du kan igen betrygge og sige "far kommer igen", så hun føler at det er okay. Men så du naturligvis også anerkender, at hun savner ham - for hun nyder jo naturligt når I alle tre kan være sammen, det gør I jo alle :)

Håber mine tanker hjælper lidt videre og giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---