Svar: En eller to lure
Kære Majbarn
Ganske få børn kan nøjes med kun en lur dagligt, når de er 10 måneder og umiddelbart vil jeg mene at det er for tidligt hos jer. De fleste børn er faktisk mellem 12-18 måneder før de trives med en lidt længere middagslur midt på dagen og med den alder din dreng har vil det være rigtig godt at arbejde på, at han sover to lure dagligt.
Jeres problem er dog, at han sover meget længe om formiddagen. Faktisk sover han hele sit behov for søvn så tidligt på dagen, at han naturligt ikke kan holde sig vågen til om aftenen, men stadig ikke kan sove, fordi han bliver overtræt og har sovet sit behov samlet og for tidligt ... Mit forslag er derfor at du deler hans søvn op i to lure.
De fleste børn vil trives rigtig godt med at sove f.eks. 45-60 minutter om formiddagen og 1½-2 timer til middag. Nogle børn vil også sove rigtig godt, hvis de sover 2 lige lange lure og måske vil netop 1½ time to gange dagligt, være rigtig godt for jer.
Så selvom børn normalt ikke skal vækkes og skal have lov til at sove, når de er trætte og viser behov, så lyder det faktisk som om at I hos jer er nødt til lige nu at vække ham, for at få en ny rytme ind, som naturligt påvirker hans søvn positivt på sigt.
En dagplan ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur 9.30-10 og sover her f.eks. 1-1½ time og vækkes stille og roligt.
Frokost 12: Brødhapsere med forskelligt smørbart ...
... pålæg, suppleres med stykke af frikadelle, rejer, kogte grøntsager, kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg osv. Må også gerne få varm grøntsags-ris-ret eller lignende til frokost. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl. 13.30 - tidspunktet variere efter hvor lang en formiddagslur han har fået og sover her igen 1½-2 timer. Kan få lidt flaske her at sove på.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, banan. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad og almindelige børnevenlige retter, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Mad der smager af noget, der skal være mos og mad i stykker, vand eller mælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover derudover uden mælk til næste morgen tidlig.
Det anbefales at han får 400ml mme dagligt til han er 12 måneder, fordi han via dette får sit jernbehov dækket. Du kan bibeholde 3 flasker dagligt - f.eks. inden middagslur, aften og sen aften eller du kan fjerne flasken inden middagsluren og bibeholde de to sene flasker og så supplere op med mme i grød og mos, så han stadig når op på de 400ml mme, han bør få.
De fleste børn vil i 10 måneders alderen godt kunne nøjes med kun to flasker dagligt og netop lidt ekstra supplement via grød og mos, men hvis du skønner at han er nødt til at have 3 flasker dagligt, for at nå op på de 400ml er det okay.
Håber ovenstående plan og tanker hjælper videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.