Svar: Sooov baby sooov :-)
Kære Søvnløse
Velkommen til og tak for dit brev, som sætter flere forskellige tanker igang og jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig :)
Med den alder din datter har, vil det være relevant at blive ammet 4 gange dagligt og disse fire amninger vil normalt ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. At sove igennem i denne alder er at sove 5-6 timer uden at få mælk og det er vigtigt at hun får mælk og mad nok hele dagen igennem, for at kunne undvære mælken om natten.
Det er rigtigt at hun ikke skal falde i søvn med brystet i munden, men der er noget naturligt beroligende i at få mælk af bryst (eller flaske). Det at blive holdt i armene, have tæt fysisk kontakt og die for at spise, giver hende en naturlig ro og afslappethed og den samme ro får hun ikke, når du giver hende mælk af en tudkop.
Det er meget fint og helt okay at du har valgt at hun ikke skal have bryst om dagen, men hendes indtag bør så erstattes af en flaske med den alder hun har ...
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre i mors seng.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, evt. små bidder af en bolle, vand af kop
Sover formiddagslur ca 45 minutter som nu
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i jeres mad, det kan være ris med sovs, indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen, sovs. Der skal være mos og mad med bid i, som smager af noget. Vand af kop.
Kommer i bad, nusses og pusles.
Og kan her få en flaske vælling eller ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24 Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Vælling gives som mælk af en flaske og gives i stedet for brystet eller i stedet for modermælkserstatning.
Som du kan se ligner min plan meget din, den største forskel er at jeg ...
... anbefaler at du giver flaske i stedet for mælk af kop, fordi det at die giver ro på en anden måde og forbereder til søvn på en anden måde.
Derudover anbefaler jeg at du giver lidt grovere grødtyper så hun får mere og mere rigtig mad og maden skal stille og roligt have mere bid og mere smag. Og meget gerne tage udgangspunkt i den mad I andre spiser - også selvom jeg godt ved, at vælling og færdiglavet børnemad sælger stort hvor du bor :)
Det er vigtigt at din datter får mælk inden hun skal sove, men det er samtidig vigtigt at hun ikke falder i søvn i din favn og ikke sover med bryst eller flaske i munden. Hun skal ikke lægges vågen i seng, men skal registrere, hvor hun bliver lagt og forbinde det at være i sin seng, med noget trygt og dejligt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften, skal hun ammes mere eller mindre i søvne og skal derefter flyttes over i sin egen seng igen, hvor hun så kan sove videre.
Du kan med fordel gøre det at du lader hende sove i soveværelset - det kan give hende ro at I er sammen og du behøver ikke rende op 5 gange hver nat i pendul fart mellem hendes og dit værelse. Mit forslag er at du tager siden af hendes tremmeseng og kobler hendes seng til din. På den måde kan hun ligge i sin egen seng og lære at sove der og du kan samtidig ligge i din seng, lade en hånd ligge på hendes brystkasse, så hun kan mærke at du er der. Du kan altså give hende nærhed og tryghed og hjælpe hende til ro, netop med din berøring og uden at amme hende og også uden at give hende sut hver gang hun vågner.
Sutten er nemlig ligeså uhensigtsmæssig som bryst eller flaske og kan give lige så meget afhængighed, så det er vigtigt at hun lærer at komme videre i søvnen uden at have noget i munden. Det er vigtigt at hun lærer at sove uden noget i munden om dagen, for at samme ritual kan overføres til natten :)
Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej og giver lidt idé om, hvad du kan forvente af din datter lige nu og med den alder hun har. Læs også min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" om netop alder og udvikling og forventninger til søvn. Læs f.eks. hvordan du stopper med brystet om natten og hvordan søvnen vil ændre sig når hun i 8-9 måneders alderen begynder at kravle omkring ... :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.