Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblemer – for sent, for lidt og for let


30. januar 2011

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Søvnproblemer – for sent, for lidt og for let

Hej Helen,

Vi har ret desperat brug for hjælp med en række problemer i forhold til vores søns søvn. Han er 9 mdr. gammel og udover søvnproblemerne en meget velfungerende, aktiv og fuldstændig normalt udviklet dreng – endda ret hurtigt udviklet med mange ting både mentalt og fysisk.

1) Det første og pt største problem er, at han ikke sover igennem, men derimod vågner ofte 7-8 gange i løbet af natten og har svært ved at finde ro igen. 3-4 af gangene ammer jeg ham liggende på en madras på gulvet, hvilket er den ’nemmeste’ og mest effektive løsning, da han ret hurtigt falder i søvn med brystet i munden efter at have drukket. De andre gange forsøger jeg eller faren med beroligende ord, kærtegn og rokken med hans dyne om ham.

De fleste gange er vi i tvivl, om han egentlig er vågen eller halvsovende – kun sjældent har han decideret åbne øjne, begynder at kravle rundt osv. Det virker altså som hans søvn blot er forstyrret. Han har de sidste par måneder døjet med resterne af en forkølelse, som gør at han ofte hoster om natten eller har slim i næse/svælg. Desuden har han indenfor de sidste tre måneder fået 4 af sine tænder. Alt sammen noget der kan forstyrre søvnen, men vel ikke i den grad vi oplever, og vel ikke i flere måneder???

Lige for at give dig et overblik er vores typiske døgnprogram som følger i ca.-tider:
8.00 Vågner og ammes
9.00 Grød med frugtmos plus lidt mælk eller vand
11.00 Puttes ved amning
11.00-12.30 Formiddagslur
13.00 Brødhapser med pålæg og grøntsagsmos plus lidt mælk eller vand
15.30 Puttes ved amning
15.30-17.00 Eftermiddagslur
17.30 Amning
18.30 Grøntsagsmos med kød eller fisk (prøver at spise med af vores mad først)
20.00 Amning
22.15 Puttes ved amning
22.30 Sover

Altså sover han kun omkring 9-10 timer om natten – og jo afbrudt af de mange halv-opvågninger. Om dagen sover han godt og ret forudsigeligt, ca. 3 timer i alt fordelt på to lure. Dog har jeg også her det problem, at jeg har svært ved at lægge ham uden at amme ham i søvn.

2) Det næste problem er, at vi desværre er kommet ind i en skæv døgnrytme, hvor han først bliver puttet mellem 22 og 23 om aftenen. Dette ...


Annonce

... affødt af, at hans egen naturlige søvnrytme fra starten syntes at være fra sen aften til sen morgen, plus at vi to voksne også begge er b-mennesker og min kæreste selv bestemmer sine arbejdstider, mens jeg jo er på barsel. Det har bare vist sig at være ret hårdt stort set ikke at have nogen aften uden en vågen baby. Og vores egen sundhedsplejerske har i øvrigt givet os besked om at vænne ham til at komme i seng kl. 20 hurtigst muligt. Men hvordan???

Drengen er lysvågen og i hopla om aftenen og viser ikke træthedstegn før ved 22-tiden. De gange vi har lagt ham ved 20-tiden, tager han så blot en kort lur og vågner endnu mere aften-frisk end ellers. Og hvis vi insisterer på at lade ham blive liggende i sengen, bliver han meget gal/ked af det og skriger til vi tager ham op. Er det noget med at vække ham tidligere om morgenen? At afkorte hans lure i løbet af dagen? Eller simpelthen at affinde os med at lade ham skrige og så bare blive hos ham til han måske skriger sig træt? Især jeg har meget svært ved ikke at tage ham op, hvis han direkte skriger eller græder.

3) Det sidste problem er, at han sover meget let og fx kan vågne af, at én af os hoster eller vender sig i sengen. Vi kunne derfor godt tænke os at flytte ham på eget værelse. Men er det ikke lige lovlig meget også at flytte ham væk fra os samtidig med, at vi ændrer hans søvnrytme og tager natteamningerne fra ham?

Det skal i øvrigt nævnes, at han tilmed ikke sover i egen seng endnu, men bliver puttet i sin barnevogn ved siden af os for så at flytte ned på en madras på gulvet sammen med mig under natte-amningerne. Det har været en kæmpe fordel at kunne rokke ham i barnevognen, hvis han vågnede i utide, og vi frygter derfor at skiftet til egen seng (selvom den evt kunne stå i vores soveværelse) vil gøre nattesøvnen endnu mere bøvlet. Men måske der er nogle teknikker til at få barnet videre i søvnen, selvom sengen ikke kan vugges?

Vi er meget motiverede for at gøre noget ved alle tre problemer. Men hvordan skal vi gribe det an? Og i hvilken rækkefølge? Og er det for meget at gå i gang med alle problemerne på én gang?

Med venlig hilsen
en meget træt mor;)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce